DFS’ medlemmer: Folkeoplysning er central i en brydningstid

Blandt de fremmødte på DFS’ medlemsmøde var der ingen tvivl om, at folkeoplysningens fællesskaber kan gøre en positiv forskel for mange mennesker, når samfundet står i en tid præget af forandring.

Af Mathilde Rasmussen

”Vi har fået en ny regering med nye visioner for folkeoplysningens område. Den mulighed skal vi gribe”. Med disse ord indledte formand for DFS, Per Paludan Hansen DFS’ medlemsmøde, tirsdag den 28. februar.

Her var en god blanding af DFS’ medlemsorganisationer mødt op til en eftermiddag i Højskolernes Hus i København. Mødet handlede om samarbejdsfladerne i den nye strategi, der sætter retningen for DFS’ arbejde i perioden 2023-2026.

Ny strategi skal have indhold

Deltagerne blev præsenteret for strategiens tre hovedtemaer, der handler om, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til at løse sundheds-, trivsels-, klima- og uddannelsesudfordringer i samfundet.

Det er store tematikker, der kræver en stor indsats for at komme i mål. Af samme årsag vil DFS i år bruge de fleste ressourcer på at fremme folkeoplysningens bidrag til menneskers livslange læring og fleksible adgang til uddannelse og arbejdsliv. Et tema, der også er politisk fokus på i regeringsgrundlaget. 

Dette fremhævede, Per Paludan Hansen, i sit oplæg:

”Lige nu ser vi en krog, der gør, at vi som folkeoplysende organisationer kan være med til at præge vores samfund. Rammerne for strategien er vedtaget, nu skal den udfyldes med indhold og handling. Og det er her, at vi har brug for jeres indspil.”

Han understregede dog samtidig, at DFS’ øvrige strategispor om den grønne omstilling og sundhed og mental trivsel ligeledes vil blive prioriteret – blot på et lidt lavere blus. 

Hvis ikke vi, hvem så?

DFS har brug for vores medlemmers indspil og inputs for at kunne lykkes med vores strategi. Og dem kom der masser af, da medlemmerne blev delt op i mindre grupper for at drøfte, hvordan medlemsorganisationerne kan spille ind i de strategiske temaer.

Der var en gensidig forståelse af, at folkeoplysningen har en central betydning for mange mennesker i den brydningstid, som samfundet står i.

Samtalen faldt dog hurtigt mere specifikt på de mange unge, der hverken har en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller har et job. Her blev det vendt, hvordan folkeoplysende initiativer kan hjælpe dem, der på mange måder står uden for systemet.

Der var enighed om, at der er en række strukturelle forhold, der står i vejen, fordi politikerne ofte har fokus på at optimere og vælge de billigste løsninger. Og her kan de folkeoplysende organisationer vise en alternativ vej. For hvis ikke vi gør det, hvem gør det så?

”De folkeoplysende organisationer sætter ikke folk i bestemte kasser, men ser på de individuelle behov. Vi ser det hele menneske. Det syn finder man ikke ret mange andre steder”, lød det fra en deltager.

Samarbejdet med kommunerne blev også nævnt som en vigtig faktor, hvis de unge skal hjælpes godt videre.

Folkeoplysningen bygger bro

En deltager pointerede, at der generelt er for få og for korte generationsmøder. Og her kan en blanding af aldersgrupper være med til at skabe bedre trivsel - både hos de unge og de ældre. Det kunne flere nikke genkendende til: Erfarings- og videndeling mellem generationer er en kerneopgave for folkeoplysningen.  

Men det er ikke kun mellem generationer, der skal bygges bro.

DFS’ medlemsorganisationer dækker en bred skare af folkeoplysende aktiviteter, og det bar medlemsmødet også præg af. Flere deltagere udtrykte en interesse i at lære hinandens organisationer og foreninger bedre at kende – fx at bindeleddet mellem skoleformerne og civilsamfundet blev forstærket.

DFS vil gerne være en aktiv del af at styrke samarbejdsfladerne mellem de folkeoplysende organisationer og andre aktører, og består gerne med at facilitere kontakt mellem medlemsorganisationerne.