Folkeoplysningen er i fuld gang med bæredygtighed

25 af DFS’ medlemsorganisationer arbejder med bæredygtighed. Det foregår både i landsorganisationerne og i de lokale skoler og afdelinger

Grøn Hverdag afholder Frø- og plantebyttearrangementer. Ungdomsskolerne tilbyder undervisningsforløbene Klimatøserne, Natur-agenterne og Naturkraft. DEO gennemfører rollespil for gymnasieklasser om EU's forhandling af klimamål.

Lige før sommerferien afsluttede DFS en undersøgelse af, hvilke folkeoplysende organisationer der arbejder med bæredygtighed. En rundringning viste, at de folkeoplysende foreninger i DFS-kredsen er optaget af bæredygtighed. 25 af de adspurgte landssekretariater svarer, at de arbejder med bæredygtighed og 18 svarede, at ’en del’ eller ’de fleste’ af deres lokale afdelinger arbejder med det.

Før det kom på mode
Flere af organisationerne forklarer, at bæredygtighed ligger i deres DNA, og at de har arbejdet med det længe før, at nogen havde tænkt på FN’s verdensmål. Det gælder fx for SFOF, Øko-net, Coop, Fritid & Samfund og FN-forbundet.

Flere foreninger fortæller også, at de tænker bæredygtighed ind i alt det. de laver. Der er foreninger, der har en ganske professionel tilgang med ansatte bæredygtighedskonsulenter (Coop, Efterskoleforeningen, Højskoleforeningen) og andre, der arbejder mere græsrodsorienteret (Grøn Hverdag, Øko-net).

Handlemuligheder
Flere projekter indeholder en eksplicit ambition om at skabe nye handlemuligheder på et oplyst grundlag, så borgere via ændrede handlinger kan bevæge lokalsamfundet i en mere bæredygtig retning.

I AOF Nordjyllands projekt ’Grøn folkeoplysning og nye samarbejdspartnere’ er formålet er at gøre ord og hensigtserklæringer om klima, bæredygtighed og mål til konkrete løsninger i hverdagen skabt af borgere, der er eksperter i eget lokalområde.

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis har et økologisk husmandssted på Sydfyn, hvor unge fra hele verden kan hjælpe med at dyrke økologiske grøntsager mm. Øko-net skriver i forbindelse med projektet:

”For at kunne være et svar på den store miljømæssige klimaudfordring er vi nødt til at gå fra Tænketanke til Handle- og Gøre-tanke. Ikke store supertankere, men mindre og levende enheder, hvor man kan handle og være i live, som menneske”.

Mange slags bæredygtighed
Rundspørgen afspejler også en mangfoldig forståelse af bæredygtighedsbegrebet. F.eks. svarer Grænseforeningen, at den forståelse af bæredygtighed, de er engageret i, handler om solidaritet og tillid mellem folkegrupper, og hvordan vi skaber et samfund, som kan holde sammen på sig selv.

Daghøjskoleforeningen svarer, at bæredygtighedsbegrebet, og særligt i forhold til FN’s verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, rammer direkte ind i kernekompetencen for hele deres virke, som handler om at investere i menneskers trivsel, specielt i forhold til udsatte grupper i samfundet.

Den tavse viden skal analyseres
”Vi har kradset lidt i overfladen og fået et lille indblik i, hvordan de folkeoplysende organisationer på forskellig vis arbejder med emnet. Det står tydeligt tilbage, at der er en stærk ambition, vilje og kapacitet til at bidrage til et mere bæredygtigt samfund - i særdeleshed i lokalsamfundsregi,” forklarer udviklingskonsulent i DFS, Stine Hohwü-Christensen.

”Men resultaterne viser, at der er et på et behov for at gå dybere. Vi har brug for en systematisk og forskningsbaseret undersøgelse af folkeoplysningens forståelse af og praktiske/pædagogiske bidrag til den bæredygtige udvikling. Det handler særligt om at få udfoldet og analyseret den tavse viden, der eksisterer i foreningerne og som udspiller sig i de pædagogiske praksisser i de konkrete aktiviteter.”

I øjeblikket arbejder DFS sammen med forskere i Vifo og på DPU, Aarhus Universitet på at iværksætte sådan en undersøgelse