Folkeoplysende Frirumsdebatter

Folkeoplysende Frirumsdebatter

Redaktionel dato: 24. februar 2021

Et digitalt rum, der giver plads til tvivl og ikke udnævner vindere eller tabere. Det tilbød Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danmarks Biblioteksforbund og Frirummet med fem folkeoplysende frirumsdebatter i marts 2021.

Demokratiet er presset. Af polarisering og populisme. Af fake news og faktaresistens. Fronterne trækkes skarpt op og konflikterne trives i den offentlige debat – særligt på de sociale medier. I en tid, hvor vi alle sidder meget alene foran skærmen er det ekstra vigtigt at styrke den digitale demokratiske debat og skabe alternativer til hidsige kommentarer på Twitter og Facebook.

Derfor gik de tre organisationer sammen om at skabe et digitalt rum med debatter, der giver plads til tvivl og ikke udnævner vindere eller tabere. ”Folkeoplysende Frirumsdebatter” handler om at blive klogere.

Puster medierne til polarisering og politisk mistillid?

Tirsdag den 2. marts kl. 20 – 21.15

Debattører: Vincent Hendricks (Filosof, forfatter) og Tom Jensen (Chefredaktør, Berlingske)

Debatpilot: Søren Sinnbeck fra Idrætshøjskolen i Aarhus.

Er vi bange for Kina?

Onsdag den 10. marts kl. 20 – 21.15

Debattører: Martin Lidegaard (MF, Rad.) og Thomas Rohden (Fmd. Dansk Kina-kritisk selskab)

Debatpilot: Stinne Poulsen fra Himmerland Ungdomsskole.

#Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?

Onsdag den 17. marts kl. 20 - 21.15

Debattører: Sørine Gotfredsen (Præst, debattør) og Camilla Søe (Initiativtager til #enblandtos)

Debatpilot: Søren Sinnbeck fra Idrætshøjskolen i Aarhus.

Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?

Onsdag den 24. marts kl. 20 – 21.15

Debattører: Pelle Dragsted (Tidl. MF, EL) og Anders Blok (Medforfatter til “Den bæredygtige stat)

Debatpilot: Søren Sinnbeck fra Idrætshøjskolen i Aarhus.

Kan vi vækste os til en bedre fremtid?

Onsdag den 31. marts kl. 20 – 21.15

Debattører: Asser Amdisen (Historiker og forfatter) og Martin Ågerup (økonom og direktør i Cepos)

Debatpilot: Clara Nepper Winther fra Krogerup Højskole.