Folkeoplysningen kan bidrage til at løse samfundets udfordringer
DFS' input til folketingsvalg og regeringsforhandlinger 2022

Folkeoplysningen kan bidrage til at løse samfundets udfordringer

”For DFS er valgkampen en vigtig mulighed for at påvirke den politiske dagsorden. Med dette oplæg vil vi kaste folkeoplysningen ind i valgkampens debatter, og vi håber, at det også kan sætte sig aftryk i et kommende regeringsgrundlag,” siger DFS’ formand Per Paludan Hansen.

Indholdsfortegnelse

Redaktionel dato: 17. august 2022

Folkeoplysningen har en lang og stolt tradition i Danmark. I alle kringelkroge af folkeoplysningen – fra aftenskolekurser over amatørteatre til højskoleophold – er den demokratiske dannelse og fællesskabet i centrum. Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Folkeoplysningen kan derfor bidrage til at løse nogle af de aktuelle udfordringer, samfundet står over for.

DFS peger særligt på tre samfundsområder, hvor folkeoplysningen med sin tradition for demokratisk dannelse, borgerinddragelse og lystbetonet pædagogik kan skabe løsninger på konkrete udfordringer.

Udfordring 1: Klimaforandringer, miljø og natur

Klimaforandringerne er uomtvisteligt den største trussel mod vores globale overlevelse. Politiske løsninger er godt på vej – men med dem når vi ikke i mål alene. Der er brug for løsninger, som engagerer den enkelte borgers lyst og vilje til at skabe adfærdsmæssige forandringer som et supplement til strukturelle løsninger.

Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag aftales at etablere et Program for grønt demokrati, som kan levere et demokratisk svar på klimakrisen. Programmet skal aktivere civilsamfundet i den grønne omstilling gennem en folkeoplysende og borgerinddragende indsats, der skal skabe adfærdsændringer, lokal klimahandling og bred opbakning til politiske tiltag i omstillingen.

Borgerne skal involveres, og beslutningsprocesserne skal ske tæt på og i samspil med relevante aktører. Forsøg på borgerinddragende beslutningsprocesser skal derfor være en del af programmet. DFS har, sammen med en lang række civilsamfundsorganisationer, udarbejdet et forslag til et sådant program, som kan ses på grøndemokratifond.dk .

Forslag til:

Program for grønt demokrati

Bag forslaget står en lang række civilsamfundsorganisationer, herunder DFS

DFS foreslår endvidere, at der sikres politisk opbakning og finansiering af de kommende faser af den nationale handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU). For at skabe et mere bæredygtigt samfund er der brug for bæredygtige uddannelser – både de formelle, men ikke mindst de ikke-formelle, som findes i folkeoplysningen.

Folkeoplysningen har både en særlig forpligtelse til og en unik mulighed for at skabe rum for og incitament til de adfærdsændringer, som bevæger den myndige borger i retning af en mere bæredygtig livsstil. Dette skyldes i høj grad folkeoplysningens helt særlige motivationsdrevne pædagogik. Læs mere om handleplanen her.

Handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling

Udfordring 2: For mange unge mistrives

Danmarks unge står over for en række komplekse udfordringer. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 34 pct. af kvinder og 21 pct. af mænd mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred. Det er bredt anerkendt, at alt for mange unge slås med ondt i livet, skolevægring, angst og depression. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund som det danske.

Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at folkeoplysningens tilbud til unge, der har brug for et pusterum eller en alternativ uddannelsesvej skal udbredes og gøres mere tilgængelige. Det kan være efterskoleophold, højskoleophold, et forløb i en daghøjskole, fri fagskole eller i den lokale ungdomsskole.

De rum, som folkeoplysningen tilbyder unge mennesker, er fri af eksamenskrav, karakterræs og konkurrence. Det har mange flere unge i Danmark brug for. Der er brug for at flere unge får adgang til folkeoplysende aktiviteter og forløb. Også dem, der ikke har råd til det. Derfor bør tilskuddet til disse forløb gøres både større og bredere.

Udfordring 3: Adgang til og fastholdelse på arbejdsmarkedet

Alt for mange får ikke en uddannelse efter grundskolen. Personer, der ikke gennemfører en uddannelse, har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere livsindkomst end personer med en uddannelse. Det er et problem for samfundet som helhed, hvor manglen på arbejdskraft udfordrer velfærdsstatens fundament.

I folkeoplysningens voksen- og efteruddannelsestilbud (VEU) arbejder folkeoplysende skoler og foreninger med at opkvalificere unge og voksne i trygge, fleksible og ikke-skoleprægede læringsmiljøer, hvor der tages afsæt i den enkeltes behov, motivation og kompetencer. Undersøgelser viser, at folkeoplysningens udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning styrker deltagernes selvværd og selvindsigt.

DFS vil vi gerne hjælpe endnu flere unge og voksne med at finde vej i livet og i retning af uddannelse og arbejdsmarked.

Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at livslang læring og VEU-fag skal gøres tilgængelige for flere unge og voksne - især for dem, der ikke trives og har vanskeligt ved at lære i klassiske skoleprægede miljøer. Der er bl.a. behov for at flere opkvalificeringsforløb gennemføres i folkeoplysningsregi, idet den folkeoplysende pædagogik er baseret på motivation og lyst til læring, hvilket er helt afgørende for deltagernes succesoplevelse. Der er også behov for, at FVU undtages fra betalingsloven og gøres statsfinansieret uanset betalingsgrundlag.

DFS har udarbejdet et særligt notat med 9 anbefalinger til en styrket VEU.

Ni fælles anbefalinger til en styrket VEU

Udarbejdet af DFS' VEU-gruppe med repræsentanter fra Daghøjskoleforeningen, FORA, AOF, LOF, FOF, DOF.

Folkeoplysningens kernevilkår

For at folkeoplysningen i endnu højere grad kan løfte disse opgaver, og for at folkeoplysningen fortsat kan være det sted, som ruster borgerne til at deltage i demokratiet, er der brug for at folkeoplysningens kernevilkår tildeles opmærksomhed.

Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at folkeoplysningsloven skal revideres og gøres mere fleksibel med henblik på at forbedre både de økonomiske og fysiske rammer for det folkeoplysende arbejde samt på at styrke civilsamfundets og foreningslivets rolle i samfundet.

Det er bl.a. nødvendigt for at folkeoplysningen i endnu højere grad kan bidrage til at styrke den demokratiske samtale på sociale medier gennem at sætte borgerne i stand til at gennemskue og forholde sig kritisk til fake news og algoritmer. Det er også nødvendigt for at skabe flere muligheder for, at folkeoplysningen kan udvikle nye og tidssvarende formater og metoder, som svarer til de mange nye former for folkelig organisering, vi ser i samfundet i dag.

DFS har fremlagt et konkret forslag til en modernisering af folkeoplysningsloven, som kan findes på vores hjemmeside.

På vej mod en moderne folkeoplysningslov

DFS' forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.