Indholdsfortegnelse
- Voksnes læring for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden
- Global Bildung Festival
- Spil i folkeoplysningen
- Tempo, trivsel og præstation
- European Bildung Day 2022
- DFS holder årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Global Bildung Festival (1)
- København: Hvordan kommer vi racisme og diskrimination til livs?
- Aktuel viden og erfaringer om ordblinde og andre læsevanskeligheder
- Aktivisme og ungefællesskaber
- Frirumsdebat: Favner vores integration det mangfoldige?
- Dannelse på jordomrejse
- Konference om voksnes kompetencer
- Webinar 1 om Puljen Det nye Folkerum
- Webinar 2 om Puljen Det nye Folkerum
- Online undervisning i aftenskolen
- Træning i deltagelsesfacilitering
- Demokrati, medier og tech i Norden
- DFS' Årsmøde og repræsentantskabsmøde
- Webinar: Kunstneriske aktiviteter under coronaen
- Hvordan sætter vi naturen fri? /
- Aflyst: Hvordan når vi Verdensmålene?
- Grøn omstilling og civilsamfundets rolle
- Aflyst: To dages konference om folkeoplysning i fælleskab
- Debatmøde: Folkeoplysning 3.0 - Hvad skal vi med dannelse?
- Bæredygtighed i voksenlæring
- Debatmøde: Corona-krisen og de folkelige organisationer
- Unge deltager – men får de indflydelse?
- Webinar: Den bæredygtige stat
- Læringsfestival online 2021
- ”Vi står med ryggen mod muren” - om nødvendigheden af at gøre tingene anderledes
- Men, jeg er jo kun en dråbe i havet
- Bæredygtighed bor i hjertet af dansk design – og i folkeoplysning?
- Webinar: Demokrati og matematikundervisning
- Konference: Hvidvask kontrol i foreningerne
- Bæredygtig voksenvejledning
- Puster medierne til polarisering og politisk mistillid?
- Er vi bange for Kina?
- #Metoo – hvordan forener vi kampen for retfærdighed med retssikkerheden?
- Skal vi droppe de klassiske politiske ideologier for at redde verden?
- Kan vi vækste os til en bedre fremtid?
- Webinar: Grøn Jobgaranti
- Kan dannelse ændre verden?
- Vifo-webinar om folkeoplysningen i kommunerne
- Den gode genåbning for unge
- Konference: Kan folkeuniversitetet bygge bro mellem forskerne og samfundet?
- Webinar: Voksenlæring kan bidrage til et bæredygtigt samfund
- Hvad skal de unge dannes til?
- Kulturministeren inviterer til konference om foreningslivets vilkår
- Forslag til mindre bøvl med bankerne
- Folkemøde Bornholm i Vartov, København
- Anne Skare beskriver den fremtid, vi skal være samfund i
- DFS-årsmøde om den bæredygtige stat
- Har corona-krisen ændret vores syn på døden?
- Hvordan har de unge det?
- Har vi brug for en entreprenørstat?
- Skal vi sætte naturen fri?
- Vifo-konference: Folkeoplysning i fællesskab
- Webinar: Styrk din lokale interessevaretagelse
- EU-dagen – en demokratisk festdag
- Hvad er folkeoplysningens rolle i den globale udvikling?
- Samskabelse i strategi og praksis
- Democracy Drinks
- Ruslands invasion af Ukraine
- Webinar: Ruslands invasion af Ukraine (1)
- Hvordan er aftenskolen i 2030?
- Kom med til Folkeoplysningens Dag
- Fire svar på demokratiske dilemmaer
- Klimafolkemøde 2022
- Frirummets Fællesdag
- Hvor er gnisten i folkeoplysningen?
- Samarbejdet mellem kommuner og folkeoplysning
- Ambassadører i grøn omstilling
- Temamøde om verdenmålspartnerskaber i UGE 17
- Årsmøde og repræsentantskabsmøde den 19. april
- Folkeoplysningens Dag 2023
- Styrk debatkulturen - blev debatpilot
- Craftivism Festival – mod fast-fashion og tøjspild
- Hvad skal vi med nationer i det 21. århundrede?
- Hvad kan europæisk identitet blive?
- Temamøde om verdensmålscertificering
- Folkeoplysningens rum og roller
- Kommissionen, forskeren og praktikerne om unge uden job og uddannelse
- Hvad lover regeringen civilsamfundet?
- Voksenpædagogikken i Uddannelser for Bæredygtig Udvikling
- Morgensymposium i folkeoplysningens navn
- Global Bildung Day 2023
- Fremtidens Folkeoplysning
Folkeoplysningen har en lang og stolt tradition i Danmark. I alle kringelkroge af folkeoplysningen – fra aftenskolekurser over amatørteatre til højskoleophold – er den demokratiske dannelse og fællesskabet i centrum. Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men er i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Folkeoplysningen kan derfor bidrage til at løse nogle af de aktuelle udfordringer, samfundet står over for.
DFS peger særligt på tre samfundsområder, hvor folkeoplysningen med sin tradition for demokratisk dannelse, borgerinddragelse og lystbetonet pædagogik kan skabe løsninger på konkrete udfordringer.
Udfordring 1: Klimaforandringer, miljø og natur
Klimaforandringerne er uomtvisteligt den største trussel mod vores globale overlevelse. Politiske løsninger er godt på vej – men med dem når vi ikke i mål alene. Der er brug for løsninger, som engagerer den enkelte borgers lyst og vilje til at skabe adfærdsmæssige forandringer som et supplement til strukturelle løsninger.
Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag aftales at etablere et Program for grønt demokrati, som kan levere et demokratisk svar på klimakrisen. Programmet skal aktivere civilsamfundet i den grønne omstilling gennem en folkeoplysende og borgerinddragende indsats, der skal skabe adfærdsændringer, lokal klimahandling og bred opbakning til politiske tiltag i omstillingen.
Borgerne skal involveres, og beslutningsprocesserne skal ske tæt på og i samspil med relevante aktører. Forsøg på borgerinddragende beslutningsprocesser skal derfor være en del af programmet. DFS har, sammen med en lang række civilsamfundsorganisationer, udarbejdet et forslag til et sådant program, som kan ses på grøndemokratifond.dk .
Program for grønt demokrati
Bag forslaget står en lang række civilsamfundsorganisationer, herunder DFS
DFS foreslår endvidere, at der sikres politisk opbakning og finansiering af de kommende faser af den nationale handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU). For at skabe et mere bæredygtigt samfund er der brug for bæredygtige uddannelser – både de formelle, men ikke mindst de ikke-formelle, som findes i folkeoplysningen.
Folkeoplysningen har både en særlig forpligtelse til og en unik mulighed for at skabe rum for og incitament til de adfærdsændringer, som bevæger den myndige borger i retning af en mere bæredygtig livsstil. Dette skyldes i høj grad folkeoplysningens helt særlige motivationsdrevne pædagogik. Læs mere om handleplanen her.
Handleplan for uddannelse for bæredygtig udvikling
Udfordring 2: For mange unge mistrives
Danmarks unge står over for en række komplekse udfordringer. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 34 pct. af kvinder og 21 pct. af mænd mellem 16 og 24 år har et dårligt mentalt helbred. Det er bredt anerkendt, at alt for mange unge slås med ondt i livet, skolevægring, angst og depression. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund som det danske.
Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at folkeoplysningens tilbud til unge, der har brug for et pusterum eller en alternativ uddannelsesvej skal udbredes og gøres mere tilgængelige. Det kan være efterskoleophold, højskoleophold, et forløb i en daghøjskole, fri fagskole eller i den lokale ungdomsskole.
De rum, som folkeoplysningen tilbyder unge mennesker, er fri af eksamenskrav, karakterræs og konkurrence. Det har mange flere unge i Danmark brug for. Der er brug for at flere unge får adgang til folkeoplysende aktiviteter og forløb. Også dem, der ikke har råd til det. Derfor bør tilskuddet til disse forløb gøres både større og bredere.
Udfordring 3: Adgang til og fastholdelse på arbejdsmarkedet
Alt for mange får ikke en uddannelse efter grundskolen. Personer, der ikke gennemfører en uddannelse, har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere livsindkomst end personer med en uddannelse. Det er et problem for samfundet som helhed, hvor manglen på arbejdskraft udfordrer velfærdsstatens fundament.
I folkeoplysningens voksen- og efteruddannelsestilbud (VEU) arbejder folkeoplysende skoler og foreninger med at opkvalificere unge og voksne i trygge, fleksible og ikke-skoleprægede læringsmiljøer, hvor der tages afsæt i den enkeltes behov, motivation og kompetencer. Undersøgelser viser, at folkeoplysningens udbud af forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning styrker deltagernes selvværd og selvindsigt.
DFS vil vi gerne hjælpe endnu flere unge og voksne med at finde vej i livet og i retning af uddannelse og arbejdsmarked.
Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at livslang læring og VEU-fag skal gøres tilgængelige for flere unge og voksne - især for dem, der ikke trives og har vanskeligt ved at lære i klassiske skoleprægede miljøer. Der er bl.a. behov for at flere opkvalificeringsforløb gennemføres i folkeoplysningsregi, idet den folkeoplysende pædagogik er baseret på motivation og lyst til læring, hvilket er helt afgørende for deltagernes succesoplevelse. Der er også behov for, at FVU undtages fra betalingsloven og gøres statsfinansieret uanset betalingsgrundlag.
DFS har udarbejdet et særligt notat med 9 anbefalinger til en styrket VEU.
Ni fælles anbefalinger til en styrket VEU
Udarbejdet af DFS' VEU-gruppe med repræsentanter fra Daghøjskoleforeningen, FORA, AOF, LOF, FOF, DOF.
Folkeoplysningens kernevilkår
For at folkeoplysningen i endnu højere grad kan løfte disse opgaver, og for at folkeoplysningen fortsat kan være det sted, som ruster borgerne til at deltage i demokratiet, er der brug for at folkeoplysningens kernevilkår tildeles opmærksomhed.
Derfor foreslår DFS, at det i det kommende regeringsgrundlag indskrives, at folkeoplysningsloven skal revideres og gøres mere fleksibel med henblik på at forbedre både de økonomiske og fysiske rammer for det folkeoplysende arbejde samt på at styrke civilsamfundets og foreningslivets rolle i samfundet.
Det er bl.a. nødvendigt for at folkeoplysningen i endnu højere grad kan bidrage til at styrke den demokratiske samtale på sociale medier gennem at sætte borgerne i stand til at gennemskue og forholde sig kritisk til fake news og algoritmer. Det er også nødvendigt for at skabe flere muligheder for, at folkeoplysningen kan udvikle nye og tidssvarende formater og metoder, som svarer til de mange nye former for folkelig organisering, vi ser i samfundet i dag.
DFS har fremlagt et konkret forslag til en modernisering af folkeoplysningsloven, som kan findes på vores hjemmeside.
På vej mod en moderne folkeoplysningslov
DFS' forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Artikler om regeringen og regeringsgrundlaget
-
Tænk, hvis regeringen mener det godt
At gå åbent, generøst, risikovilligt og ikke-territorialt ind i samarbejder. Sådan håber formanden for Højskolerne, at regeringen vil forvalte sin magt.
-
Foreningernes bankproblemer i medierne
Otte organisationer skriver kronik om bankbehandling i Berlingske. I Idrætsmonitor forventer DFS-repræsentant regeringens hjælp til at løse gebyrproblemerne.
-
Kultur er både oplevelse og deltagelse
Man skal selv op af stolen. Formanden for Amatør Danmark minder kulturministeren om, at kulturen også er noget, man deltager aktivt i.
-
Lovende takter og store forventninger
Selv om ordet folkeoplysning ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, hilser flere af DFS’ medlemsorganisationer den nye regering velkommen. Læs kommentarerne.
-
Gode takter i nyt regeringsgrundlag
Danmarks nye SVM-regering har blik for civilsamfundet. I regeringsgrundlaget varsles der blandt andet om en afbureaukratisering af foreningslivet.