Bæredygtighed i praksis
DFS' medlemskonference 2022

Bæredygtighed i praksis

Arrangementsdato: 9. februar 2022

DFS afholder medlemskonference. ”Bæredygtighed i praksis” er temaet på konferencen, som løber af stablen d. 9.-10. februar 2022.

Tiden er nu inde til at omsætte snak og gode intentioner til konkrete handlinger. Derfor sætter medlemskonferencen i 2022 fokus på bæredygtig praksis, herunder folkeoplysningens bidrag til at engagere, involvere og sætte skub i den bæredygtige udvikling af vores samfund.

I løbet af konferencen skal vi dykke ned i centrale tematikker som bæredygtighedsbegrebet rummer, bl.a. de sociale, demokratiske og klimamæssige aspekter. Vi skal debattere, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger kan rykke på den dagsorden.

Her er det foreløbige program - programmet opdateres løbende.

Praktisk

Deltagere: Konferencen er for ansatte og frivillige i DFS' medlemsorganisationer (ordinære og associerede).”

Tid: Onsdag d. 9. februar kl. 12 - torsdag d. 10. februar kl. 14.

Sted: Konferencen afholdes på KolleKolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105 i Værløse.

Pris

  • Ved tilmelding senest 19. december: 1600 kr.
  • Ved tilmelding efter 19. december: 2000 kr.

Prisen inkluderer konferenceprogram, hotelværelse inkl. forplejning, herunder middag om aftenen.