Bæredygtighed i praksis
Medlemskonference februar 2022

Bæredygtighed i praksis

Indholdsfortegnelse

Stine Hohwü-Christensen
Kontaktoplysninger

Stine Hohwü-Christensen

Udviklingskonsulent

Hovedopgaver: Udvikling indenfor læring og kompetencer samt bæredygtighed

Hils på Stine

Email: shc@dfs.dk

Telefon: 33260376

Natacha Holst Hansen
Kontaktoplysninger

Natacha Holst Hansen

Souschef og politisk konsulent

Hovedopgaver: Politik og udvikling samt puljeansvarlig

Hils på Natacha

Email: nah@dfs.dk

Telefon: 33260378

Redaktionel dato: 2. november 2021

Glæd dig til DFS' medlemskonference d. 9. og 10. februar 2022 på KolleKolle Konferencecenter. 

Med temaet "Bæredygtighed i praksis", sætter vi fokus på hvordan folkeoplysningen kan bidrage til konkrete handlinger i den grønne omstilling.

Bæredygtighed i praksis 

Tiden er nu inde til at omsætte snak og gode intentioner til konkrete handlinger. Derfor sætter medlemskonferencen i 2022 fokus på bæredygtighed i praksis, herunder folkeoplysningens bidrag til at engagere, involvere og sætte skub i den bæredygtige udvikling af vores samfund.

I løbet af konferencen skal vi dykke ned i centrale tematikker som bæredygtighedsbegrebet rummer. Vi sætter fokus på tre områder: Klima, mental sundhed og demokrati. 

Under konferencen får I input fra forskellige oplægsholdere, bl.a. får vi besøg af Esben Danielsen, der er fagdirektør i Københavns kultur- og fritidsforvaltning, skal gøre os klogere på, hvilken rolle bæredygtighed spiller i udviklingen af Københavns Kommunes kultur- og fritidsliv og hvordan folkeoplysende foreninger kan indgå aktivt i sådan en udvikling.

Derudover skal vi se på tilstanden i vores demokrati sammen med We Do Democracy, som holder inspirationsoplæg om hvordan man kan arbejde mere med bl.a. borgerinddragelse. 

Der er også inspiration fra egne rækker, når Nyt Europa, Komiteen for Sundhedsoplysning og Fora Hvidovre fortæller om deres nyskabende projekter indenfor hhv. klima, mental sundhed og demokratisk dannelse. 

Dag to på konferencen er mere workshoporienteret, hvor vi får faciliteret en proces af Deltager Danmark. Afslutningsvist har vi samlet "A-holdet" til en debat a la Folkeoplysningen og monopolet, som besvarer folkeoplysningens store dilemmaer. 

Sidst men ikke mindst, er der rig mulighed for at erfaringsudveksle og netværke på tværs af de folkeoplysende foreninger og skoleformer.

Vi glæder os til at se jer! 

Se det foreløbige program her - programmet opdateres løbende.

Praktisk

Deltagere: Konferencen er for ansatte og frivillige i DFS' medlemsorganisationer både ordinære og associerede.

Tid: Onsdag d. 9. februar kl. 12 - torsdag d. 10. februar kl. 14.

Sted: Konferencen afholdes på KolleKolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105 i Værløse.

Pris

  • Early bird - Ved tilmelding senest 19. december: 1600 kr.
  • Ved tilmelding efter 19. december: 2000 kr.

Prisen inkluderer konferenceprogram, hotelværelse inkl. forplejning, herunder middag om aftenen.