Vi taler om beredskab
Foto: Ungdomsskolerne

Vi taler om beredskab

Indholdsfortegnelse

Lærke Aaboe-Jacobsen
Kontaktoplysninger

Lærke Aaboe-Jacobsen

Medlems- og partnerskabsansvarlig

Hils på Lærke

Email: laj@dfs.dk

Redaktionel dato: 2. juni 2026

I efteråret sætter DFS sammen med DR, Østifterne og Centralbibliotekerne fokus på beredskab. Lokale folkeoplysende skoler og foreninger har mulighed for at være med.

Til efteråret 2026 sætter DFS sammen med DR, bibliotekerne og Østifterne fokus på beredskab i hele landet. Vi inviterer derfor DFS’ medlemsorganisationer og lokale folkeoplysende skoler og lokale foreninger til at skabe aktiviteter, der sætter gang i samtaler, læring og fællesskab om beredskab.

Det kan være gennem et foredrag, en debat, en workshop eller en helt anden aktivitet, der passer til jeres lokale fællesskab.

Lokale folkeoplysende skoler og foreninger kan være med til en af de 20 beredskabsdage, der er fordelt over hele landet i uge 42-45.

Her på siden finder I inspiration, materialer og information om, hvordan I kan blive en del af samarbejdet.

Spørgsmål og svar

Hvordan kan lokale folkeoplysende skoler og foreninger være med?

I kan omsætte nationale dagsordener til lokale fællesskaber og handling. ”Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag” den 6. maj viste allerede bredden i aktiviteterne med kurser omkring førstehjælp, mental robusthed, madlavning uden strøm, lokale debatter og foredrag, fællesskab og trivsel i krisetider. Det giver mulighed for at koble eksisterende aktiviteter til en aktuel samfundsdagsorden uden at starte fra bunden.

Jeres mange aktiviteter vil kunne understøtte den vigtige samtale på tværs af landet og på tværs af hverdag og ståsted.

Hvad kræver det af lokale folkeoplysende skoler og foreninger at være med i samarbejdet?

I arbejder allerede med fællesskaber, deltagelse, tillid, læring og handlekraft. Det er præcis de kompetencer, som vi som samfund har brug for i en tid med kriser, misinformation og usikkerhed. Så hvad har I allerede ”på hylderne”, som flere kan få glæde af? Det kan være som en del af en markedsplads, som et foredrag, som en fællesskabende dialog eller aktivitet?

Beredskab handler ikke kun om udstyr. Det handler også om mennesker, relationer og evnen til både at tale og at handle sammen.

Hvad får vi ud af at være med i samarbejdet?

Synlighed Bliv en del af en national satsning med DR og få større lokal og national opmærksomhed.

Færdige materialer Få adgang til grafisk identitet, kommunikationsmaterialer og inspiration, som gør det nemt at lave lokale aktiviteter.

Nye deltagere og samarbejder Brug beredskabsdagsordenen til at engagere nye målgrupper, frivillige og lokale samarbejdspartnere.

En stærkere samfundsrolle Vis hvordan jeres organisation bidrager til fællesskab, handlekraft og demokratisk robusthed.

Er der mulighed for økonomisk tilskud til aktiviteterne?

Ja, der er mulighed for et mindre økonomisk tilskud til at afholde lokale aktiviteter.

Vi vil gerne være med. Hvad gør vi nu?

Ræk ud via mail eller telefon til Lærke på laj@dfs.dk eller Lone lo@dfs.dk, som hjælper dig videre.

Om samarbejdet med DR, Østifterne og Centralbibliotekerne

I efteråret 2026 sætter DFS sammen med DR, Østifterne og Centralbibliotekerne fokus på beredskab i et landsdækkende samarbejde. Samarbejdet er en del af et større tema hos DR om, hvad vi gør, hvis krisen rammer Danmark. Målet er at gøre et komplekst og aktuelt emne nærværende og konkret for danskerne, så vi alle ved, hvad vi skal gøre, hvis en krise rammer.

Indsatsen får bred national synlighed via DR’s platforme og DFS-medlemmer samt lokale skoler og foreninger kan deltage aktivt med aktiviteter på 20 beredskabsdage fordelt over hele landet i uge 42–45.

Som DFS-medlem kan I søge økonomisk støtte til nye beredskabsinitiativer og ved at koble eksisterende aktiviteter i efteråret på temaet om beredskab.

Inspiration

Inspiration

Find inspiration og materialer til at sætte gang i lokale beredskabsaktiviteter. Vi opdaterer løbende siden med flere idéer og materialer.

Kom med til online medlemsmøde d. 17. juni

Kom med til online medlemsmøde d. 17. juni

Vær med til vores medlemsmøde, hvor I kan få viden om samarbejdet med DR om beredskab. Til mødet udvikler vi fælles idéer til beredskabsaktiviteter i lokale folkeoplysende foreninger og skoler.