Debat: Hizb ut-Tahrir skal ikke forbydes - de skal bekæmpes med argumenter

Hvis ytringsfriheden skal være en reel, demokratisk rettighed, skal vi også kunne rumme vores modstanders synspunkter, skriver DFS’ formand i Avisen Danmark.

Af Caroline Schrøder

Den islamiske forening Hizb ut-Tahrir har for nyligt lanceret en kampagne rettet mod muslimske gymnasieelever. Kampagnen har mødt protester og skarp kritik, og flere politikere har krævet organisationen forbudt.

Men et forbud mod Hizb ut-Tharir er imidlertid ikke en demokratisk løsning, skriver DFS’ formand Per Paludan Hansen i et debatindlæg til Avisen Danmark.

”Det er simpelthen ikke et demokrati værdigt at forbyde sine modstandere på grund af deres holdninger. Demokratiets svar på uenighed er ikke forbud, men modsigelse, oplysning og åben debat”.

Et forbud kan få konsekvenser for andre foreninger

I debatindlægget understreger Per Paldan Hansen, at han er uenig med Hizb ut-Tharir i praktisk talt alt, og at han forstår den kritik, som kampagnen har mødt.

Men hvis Hizb ut-Tharir skal forbydes på grund af deres antidemokratiske holdninger, bliver det svært at forklare, hvorfor andre organisationer med ekstreme holdninger ikke også skal forbydes:

”Og så er spørgsmålet pludselig ikke længere, om staten skal forbyde holdninger, men hvilke holdninger den skal forbyde”, skriver han.

Samtidig vil et forbud ikke få antidemokratiske holdninger til at forsvinde, argumenterer han:

”Tværtimod. Hvis vi forbyder Hizb ut-Tahrir, risikerer vi blot at flytte deres ideer fra den offentlige samtale ind i lukkede miljøer hvor de kan sprede sig uden at blive mødt af de modargumenter, som de ville møde i den offentlige samtale”.

Ytringsfriheden gælder ikke kun dem, vi er enige med

Per Pauldan Hansen fremhæver desuden, at ytringsfriheden kun er en reel demokratisk rettighed, hvis den også omfatter dem, der fremsætter synspunkter, som strider mod de demokratiske værdier og frihedsrettigheder.

Derfor skal Hizb ut-Tahrirs holdninger bekæmpes gennem debat og modargumenter:

”Vi flytter ikke holdninger ved at forbyde dem. Vi flytter dem ved at diskutere dem, udfordre dem og vise, hvorfor der findes bedre svar. Hvis vi først begynder at gradbøje ytringsfriheden efter, hvor enige vi er i det, der bliver sagt, er der til sidst ikke meget ytringsfrihed tilbage at forsvare”, skriver han.