DEO's sekretariatsleder: Vi skal blive bedre til at møde folk dér, hvor de er

Hvis folkeoplysningen fortsat skal skabe værdi, skal vi udfordre vores metoder og den måde, vi gør tingene på, mener sekretariatsleder i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).

Hvordan kan folkeoplysningen være med til at løse nogle af de store udfordringer, som Danmark står over for? Det giver sekretariatsleder i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Kasper Tonsberg Schlie, sit bud på.

Interviewet er en del af DFS’ debatserie, hvor vi spørger aktører i folkeoplysningen om deres perspektiver på folkeoplysningen i en tid med store forandringer.

Vores samfund står over for nogle store og komplekse problemer i dag. Mistrivsel, klimakrise og demokratiske udfordringer. Hvordan ser du folkeoplysningens rolle i at være med til at løse disse problemer?

Nogle gange får kriser folk til at rykke sammen i bussen, men de kan også skabe polarisering og os-og-dem opfattelser. Derfor skal vi skabe rum, hvor uenigheden kan brydes på demokratisk vis, så vi i sidste ende sikrer bred deltagelse i den demokratiske proces.

Derudover skal vi ikke være bange for at udfordre flertallets syn på store emner som geopolitik, klima og Danmarks rolle i Europa – også i krisetider.

Hvilke udfordringer står folkeoplysningen over for nu i forhold til at gøre en reel forskel i forhold til de store og komplekse samfundsproblemer?

Folkeoplysningens største udfordring er ikke mangel på viden – det er mangel på relevans for mennesker, der ikke allerede opsøger os.

Jeg mener, det er vigtigt, at vi tager geografien alvorligt og når bredere ud. Mange sekretariater er baseret i storbyerne, og man kan komme til at låse sig selv fast i bestemte strukturer eller samarbejder.

Hvad skal folkeoplysningen gøre anderledes end i dag for i endnu højere grad at bidrage til at løse samfundets udfordringer?

Vi skal udfordre vores metoder og den måde, vi gør tingene på. Vi skal gentænke vores værktøjer og prøve at være mere kreative i vores formidling.

For mig handler det om at tage afsæt i de spørgsmål og udfordringer, der fylder i lokalsamfundene – ikke i, hvad vi som organisation allerede har på hylderne.

Hvad skal folkeoplysningen gøre for at skabe mere værdi hos de mennesker, der har størst behov for oplysning?

Vi skal blive bedre til at eksperimentere med, hvordan vi når de mennesker, det handler om. Hvordan udvikler vi noget, der opleves som relevant? Det spørgsmål skal vi stille os selv noget mere. Vi er dygtige til at skabe debat, men vi må mere i dialog med de målgrupper, vi gerne vil nå.

Det gælder også vores eget stofområde. Vi arbejder med EU-oplysning i DEO, og EU angår os alle. Samtidig er EU et emne, mange oplever som komplekst og fjernt. Derfor er vi hele tiden nødt til at finde nye måder at gøre store samfundsspørgsmål nærværende og relevante i menneskers hverdag.

Vi skal åbne mere op og blive bedre til at møde folk dér, hvor de er. Måske skal folkeoplysningen i højere grad komme ud til folk i stedet for at vente på, at folk kommer til folkeoplysningen.