DFS har fået ny hjemmeside

DFS har fået ny hjemmeside

Redaktionel dato: 29. juni 2020

Fredag den 26. juni gik DFS’ nye hjemmeside i luften.

Det var på tide, vil mange sige. Vores hjemmeside har haft den samme grundlæggende opbygning i 15 år, og designet har været uændret i mindst 10 år. Så fornyelsen trængte sig på.

Det første, man lægger mærke til som bruger, er nok det nye design. Vi har forsøgt at gøre det mere luftigt og mindre tungt. Samtidig håber vi, at designet gør det lettere at finde rundt på sitet. I det hele taget håber vi, at den enkelte bruger vil have lettere ved at finde netop det indhold, han eller hun søger.

Vi har benyttet lejligheden til at tilføje nogle nye emner. Endnu mere gennemgribende har vi ryddet op i sider og materialer, der ikke længere var relevante, og som ingen nogensinde læste. Omkring 2/3 af indholdet på den gamle hjemmeside er fjernet. Også det skal gerne gøre det nemmere at finde rundt på siderne.

Som hidtil indeholder hjemmesiden de nyhedsartikler, der indgår i nyhedsbrevet. Det betyder, at du kommer over på hjemmesiden, når du klikker på en artikel i nyhedsbrevet. Det gør det simpelt for redaktionen. Det giver også dig som bruger mulighed for umiddelbart at finde andet relevant på hjemmesiden.

Find andet relevant på hjemmesiden
Senere!
Find andet relevant på hjemmesiden

I toppen af hver artikel kan du finde tags. På billedet er det "Corona", "Tilskud", "Folkeoplysende skoler", "Foreninger" og "Kultur". Ved at klikke på dem kan du finde andre artikler om samme emne. MEN OBS: Denne funktion er ikke på plads endnu. Så vent til efter sommerferien med at bruge den.

Gør hjemmesiden bedre
Din hjælp
Gør hjemmesiden bedre

I må meget gerne kontakte os om - Fejl på siderne, hvad enten det handler om indholdet eller links, der ikke virker - Forslag til forbedringer i indhold, design og navigation - Forslag til emner, I savner på hjemmesiden Skriv til webredaktør Michael Voss, mv@dfs.dk