DFS i debatindlæg: Et folkeligt beredskab begynder, før krisen rammer

Beredskab handler ikke kun om den akutte indsats. Der er behov for at tænke civilsamfundet ind, før alarmen går. Det skriver formand for DFS i et debatindlæg i Altinget.

Formand for DFS, Per Paludan Hansen

Af Amalie Byberg

Danmarks evne til at stå sammen i krisesituationer afhænger af mere end materiel og myndigheders beredskabsplaner. Civilsamfundet og folkeoplysningen har en central rolle i at ruste borgerne. Og det er vigtigt at tænke ind, før alarmen går. Det skriver formand for DFS, Per Paludan Hansen i et debatindlæg i Altinget.

Beredskabet begynder før krisen starter

I debatindlægget understreger Per Paludan Hansen, at beredskab ikke kun handler om den akutte indsats. Det handler nemlig også om viden, dømmekraft og evnen til at handle i fællesskab, når uforudsete hændelser sker, skriver han. Derfor mener han, at civilsamfundet skal tænkes ind, før krisen rammer.

”Hvis vi reducerer civilsamfundets rolle til noget, der først aktiveres, når alarmen går, overser vi et vigtigt bidrag: Det langsigtede, forebyggende arbejde med viden, færdigheder, tillid og fællesskab, som gør os i stand til overhovedet at forstå og håndtere kriser,” skriver han.

I debatindlægget peger han på en mere forebyggende tilgang, hvor civilsamfundet og folkeoplysningens bidrag tænkes ind tidligt.

”Derfor er vi i DFS glade for, at regeringen og Konservative har lyttet til vores opråb,” skriver Per Paludan Hansen i indlægget og henviser til de 45 millioner kroner, der er afsat på finansloven for 2026 til oplysning og beredskabsparathed.

"Det er en vigtig anerkendelse af, at et samfunds beredskab ikke kun er et myndighedsansvar,” mener han.

Folkeoplysningens bidrag

Ifølge Per Paludan Hansen kan folkeoplysningen spille en vigtig rolle i beredskabet. Derfor står DFS sammen med en række folkeoplysende skoler også bag et konkret initiativ: Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag den 6. maj 2026.

Her opfordres skoler, foreninger og lokalsamfund til at arbejde med beredskab gennem aktiviteter som debatter, førstehjælpskurser  eller madlavning uden el i stikkontakten. Formålet er ikke perfektion, men at have et rum, hvor der er plads til læring, skriver han.

”De læringsrum skaber friskoler, højskoler, efterskoler, ungdomsskoler og frie fagskoler hver eneste dag over hele landet. Rum, hvor borgerne opbygger en demokratisk sammenhængskraft, der ikke kan måles i antallet af batterier og dåsetun, men som er mindst lige så vigtig for Danmarks nationale sikkerhed og frihed.”

Sammen om stærkere beredskab

Ved at sætte fokus på civilsamfundets rolle sender Per Paludan Hansen et klart signal: Det er en fælles opgave, der kræver, at borgere træner og udvikler deres handlekompetencer i trygge fællesskaber – før krisen indtræffer.

”Det handler også om at gå sammen med din nabo og dit lokalområde og være klar til at hjælpe dem, der har brug for en ekstra hånd, hvis krisen rammer. Og det handler om at forsvare vores demokrati mod totalitære kræfter, der prøver at splitte os,” mener Per Paludan Hansen.