DFS’ puljer: Gå i gang med forberedelserne nu

Selv om der er et par måneder til DFS’ puljer åbner for ansøgninger, så er det en rigtig god idé at gå i gang med forarbejdet til en ansøgning allerede nu.

DFS’ bestyrelse har i år valgt to prioriterede temaer. Det ene er ’folkelig grøn omstilling’ og det andet er ’sundhed og mental trivsel’.

Dansk Folkeoplysnings Samråd DFS uddeler hvert år penge fra tre forskellige puljer.

Vi har en udviklingspulje, en støttepulje og så administrerer vi Kulturministeriets pulje til lokal folkeoplysning.

Næste ansøgningsrunde åbner i januar 2025, men allerede nu kan potentielle ansøgere til de to udviklingspuljer godt begynde at forberede sig – for eksempel gå i gang med idéudviklingen eller måske række ud til mulige samarbejdspartnere.

Udviklingskonsulent og puljeansvarlig i DFS, Stine Hohwü-Christensen, giver her nogle gode råd.

Der er stadig knap to måneder til DFS’ puljer åbner – hvorfor skal kommende ansøgere allerede nu i gang med forberedelserne til en ansøgning?

Det er godt at gå i gang i god tid, fordi det er jo ikke altid, at den første idé, man får, nødvendigvis er den allerbedste – eller rammer spot-on i forhold til kriterierne. Desuden tager det tid at udvikle og kvalificere sin idé til et reelt projekt. Der er mange processer i et projekt, og jo længere man er i at have tænkt og skrevet dem grundigt igennem, jo lettere er det for os at forstå, hvad man gerne vil og ikke mindst hvordan man vil gøre det.

Det kan også være en god idé at gå i dialog med andre, som kender til det konkrete emne, man gerne vil arbejde med. Både for at blive klogere på feltet, som er en måde at kvalificere sin ansøgning på, men også for at afsøge, om der kunne være nogle relevante samarbejdspartnere, der kunne indgå i projektet. De rigtige samarbejdspartnere kan fx bidrage med adgang til målgruppen, viden om emnet, udbredelse af projekteres resultater og så videre. Alt sammen noget, der styrker et projekt, og dermed også ansøgningen.

Hvad er temaet for puljer i den kommende ansøgningsrunde?

DFS’ bestyrelse har valgt to prioriterede temaer. Det ene handler om ’folkelig grøn omstilling’ og det andet om ’sundhed og mental trivsel’. For begge temaer gælder det, at folkeoplysende aktører kan bidrage med at sætte volumen på en positiv udvikling ved at engagere og inddrage mennesker i lokale initiativer med netop fokus på grøn forandring eller sundhed. Vi håber at få rigtig mange gode ansøgninger, der med et af temaerne som omdrejningspunkt ønsker at arbejde med aktiviteter, der på forskelligvis inddrager nye målgrupper eller tester noget af, som der ikke er plads til i en travl hverdag.

Som altid kan man også søge uden for et af de prioriterede temaer. Det er i sidste ende ansøgningens kvalitet, der afgør om man kommer gennem nåleøjet og får midler. 

Der er nogle kriterier, som ansøgningen selvfølgelig skal leve op til. Men hvad lægger I mest vægt på, når I skal beslutte hvilke ansøgninger, der skal have penge og hvilke der ikke skal?

Det handler i høj grad om den samlede kvalitet af ansøgningen. Det handler om, hvorvidt der er sammenhæng mellem det, ansøger gerne vil, måden de vil gøre det på og de budgetposter, der er afsat til de enkelte aktiviteter. Der skal i det hele taget være en tydelig sammenhæng mellem de forskellige dele i ansøgningen. Og så skal projektet selvfølgelig rumme et udviklingsperspektiv. Man skal huske på, at det her er udviklingsmidler, og derfor skal man i projekterne arbejde med at udvikle noget nyt, fx nye metoder, nye organiseringsformer eller engagere en ny målgruppe. Med andre ord, man kan ikke få midler til at gøre ting, man har gjort før eller som kan kategoriseres som daglig drift. Man skal tænke lidt ud af boksen og hive nogle af de drømme og idéer frem, der ikke er plads og penge til at prøve af i hverdagen.

Når det er sagt, så ligger de fleste bevillinger på omkring 100.000 kr., så hvis man drømmer om at sætte noget stort i gang i millionklassen, så er vores puljer ikke de rigtige at søge.

Hvad kendetegner en god ansøgning og hvad er de typiske faldgruber ved en ansøgning?

Den gode ansøgning er gennemarbejdet, har et tydeligt udviklingsperspektiv og rummer en realistisk og tydelig sammenhæng mellem projektets målsætning, aktiviteter og budget. Vi kan som regel godt se, når en ansøgning er lavet på ganske kort tid, og særligt, hvis der er sammenhænge, vi skal gætte os til undervejs. Så jo mere præcis og sammenhængende en ansøgning er, jo stærkere ligger den i feltet.

Det er en god idé at læse retningslinjerne for puljerne grundigt. Har man stadig spørgsmål eller brug for sparring i forbindelse med sin ansøgning er man velkommen til at ringe til os.