En tak til civilsamfundet og penge til kulturlivet. Sådan gik overdragelsen i ministerierne

En tak til civilsamfundet og penge til kulturlivet. Sådan gik overdragelsen i ministerierne

Redaktionel dato: 4. juni 2026

I går blev regeringens ministerhold præsenteret. DFS var med til overdragelsen i Kulturministeriet og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

Jakob Engel-Schmidt overdrog i går Kulturministeriet til Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Foto: Dansk Folkeoplysnings Samråd

Efter historisk lange forhandlinger fik vi præsenteret det nye ministerhold i går – og traditionen tro blev ministerierne overdraget til de nye ministre i løbet af eftermiddagen.

I Kulturministeriet var det en bevæget Jakob Engel-Schmidt, der tog afsked og overdrog kulturministerposten til Radikale Venstres Zenia Stampe:

”Når jeg er rørt, så skyldes det, at jeg egentlig gerne ville være forsat. Jeg er meget stolt over det nye, jeg skal, men det her ministerie er muligvis det bedste sted at være minister i en regering”, forklarede han.

Jakob Engel-Schmidt skal i stedet være skatte- og vækstminister, og kom i sin tale blandt andet ind på, at han nu skal være med til at skabe grundlaget for alt det, der sker i kulturlivet.

”Det vil jeg glæde mig til at være med til at gøre”, sagde han.

”Det kom som en overraskelse, at jeg skulle være kulturminister”

Under overdragelsen kom det også frem, at Zeina Stampe egentlig ikke havde forventet, at hun skulle være kulturminister i den nye regering. I stedet havde hun været i gang med at skifte sin garderobe ud med tøj fra billigtarbejdstøj.dk, så hun var klar til at rende rundt i grisestalde og fedtemøg.

”Det kom som en overraskelse, at jeg skulle være kulturminister, og det skulle jeg lige omstille mig til”, sagde hun.
Kulturområdet er dog langt fra ukendt for Zeina Stampe, der har været Radikale Venstres kulturordfører siden 2019 og næstformand for kulturudvalget siden 2023.

I hendes tale roste hun Jakob Engel-Schmidt og kaldte ham ”den bedste kulturminister, som kulturen overhovedet kunne drømme om”:

”Du havde handlekraft, visioner og refleksioner, og du har været god til at trække penge over til det her ministerium. Helt så gode forbindelser har jeg nok ikke”, sagde hun med henvisning til, at Jakob Engels-Schmidt har siddet med i Koordinations- og Økonomiudvalget.

Zenia Stampe

Zenia Stampe har siddet i Folketinget for Radikale Venstre siden 2011 og har blandt andet været kulturordfører, landdistrikt- og øordfører, retsordfører og kirkeordfører. Hun har også været næstformand i Kulturudvalget fra 2023 til 2026.

Zeina Stampe har også en fortid i Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor hun var medlem af styrelsen fra 2006 til 2008.

Med overdragelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev det også et farvel til dansk politik for Venstres Torsten Schack-Pedersen, der ikke fik en plads i Folketinget ved dette års folketingsvalg. Foto: Dansk Folkeoplysnings Samråd

Med overdragelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab blev det også et farvel til dansk politik for Venstres Torsten Schack-Pedersen, der ikke fik en plads i Folketinget ved dette års folketingsvalg. Foto: Dansk Folkeoplysnings Samråd

Civilsamfundet blev takket for beredskabsindsats

I ministeriet for Beredskab og Samfundssikkerhed fik Lisbeth Bech-Nielsen fra SF overdraget ministerposten af Venstres Torsten Schack Pedersen, der har stået i spidsen for ministeriet siden det blev oprettet for knap to år siden.

Den afgående minister understregede, at Danmarks beredskab står stærkere i dag, blandt andet på grund af samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne:

”Det samlede fokus på samfundssikkerhed og beredskab er betydeligt større i alle dele af landet end for få år siden. Her har samarbejdet med civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv været utrolig vigtig. Tak til alle, der har taget dagsorden alvorligt”, sagde han.

Lisbeth Bech-Nielsen takkede Torsten Schack-Pedersen for hans store arbejde og kaldte det ”en ære og et privilegium”, at overtage ministeriet.

”Det er et af de vigtigste steder overhovedet, fordi vi lever i så urolige tider”, sagde hun til overdragelsen.

Lisbeth Bech-Nielsen har siddet i Folketinget siden 2011 og har siden 2025 været forsvars- og beredskabsordfører i SF.

Lisbeth Bech-Nielsen

Lisbeth Bech-Nielsen har siddet i Folketinget for Socialistisk Folkeparti siden 2011. I den seneste regeringsperiode har hun blandt andet været forsvars- og beredskabsordfører, IT- og techordfører og erhvervsordfører. Fra 2023 til 2026 har hun været formand for Udvalget for Digitalisering og IT.  

Lisbeth Bech-Nielsen har også været medlem af Demokratikommissionen fra 2028 til 2020.