Formand til lokale foreninger: Bliv en del af centralt udvalg

Lokalforeningernes indflydelse i kommunen afhænger af, hvem der sidder for bordenden af kommunernes folkeoplysningsudvalg. Derfor bør foreningslivet opruste og stille med stærke kandidater, hvis de vil sikre bedre vilkår og større politisk gennemslagskraft, skriver Dansk Oplysnings Forbunds formand Torben Stenstrup. 

Dette debatindlæg blev først bragt i Altinget 1. september 2025.

Af Torben Stenstrup, formand, Dansk Oplysnings Forbund

I løbet af det næste halve år er der valg til folkeoplysningsudvalget i langt de fleste af landets kommuner.

Dét er stedet at opruste, hvis foreningslivet ønsker indflydelse på de folkeoplysende foreningers arbejdsvilkår, kommunale tilskudsregler, realisering af byggeprojekter og de strategiske udviklingsmuligheder.

Men hvem skal sidde i udvalget, og hvor stor indflydelse kan udvalget opnå de næste fire år efter KV25? Dét kan stærke lokale foreningskræfter påvirke massivt – og nu er det tid til at sadle op. 

Bygger bro mellem to verdener 

Formålet med et Folkeoplysningsudvalg er at sikre en organiseret indflydelse for brugerne på det folkeoplysende område i kommunen.

Et stærkt og velfungerende udvalg kan bygge en robust bro mellem den kommunale organisation og det frivillige foreningsliv, hvor de to verdener opnår forståelse for hinandens logikker og motiver.

Nogle gange må udvalget træde i karakter for at kæmpe foreningernes sag overfor kommunalpolitikere og embedsværk – andre gange loyalt bære de politiske beslutninger ud i foreningslivet.

Ifølge Folkeoplysningslovens parafraf 35, stk. 2 skal kommunen etablere et udvalg, der sikrer, at de folkeoplysende foreninger (idræt og spejdere mv.) og aftenskolerne opnår høringsret i forbindelse det årlige budget for området ved ændringer i tilskudsvilkår og i udarbejdelsen af en folkeoplysningspolitik.

Men der findes cirka lige så mange varianter af udvalget som antallet af kommuner, når det gælder udvalgets navn, sammensætning, mødefrekvens, opgaveliste og indflydelsesniveau.

I nogle kommuner overholdes lovens minimumskrav ved at have et årligt informationsmøde i et Forum for Folkeoplysning.

I andre kommuner har Folkeoplysningsudvalget opbygget en stærk tillidsbaseret position og opnår vigtige resultater ved budgetforhandlinger, prioritering af anlægsmidler og politikudvikling.

Vigtig kamp at tage 

Det kommunale selvstyre betyder, at Kommunalbestyrelsen har vide rammer for at organisere de politiske fagudvalg og andre udvalg (som Folkeoplysningsudvalget) for at realisere de politiske ambitioner, der er størst opbakning til ved kommunalvalget.

Det er altså en politisk beslutning, hvor mange sæder, der er i Folkeoplysningsudvalget, og hvor meget beslutningskraft politikerne vil tildele udvalget.

Jeg har arbejdet professionelt som foreningsudvikler i over 20 år og er på 12. år formand for Folkeoplysningsudvalget (Fritidsudvalget) i Næstved Kommune.

Gennem mit virke som konsulent har jeg stort kendskab til det folkeoplysningspolitiske landskab i mange af landets kommuner. Min oplevelse er, at Folkeoplysningsudvalgets slagkraft kan påvirkes, og at den kamp er vigtigt at tage.  

I nogle kommuner har toneangivende kommunalpolitikere set sig sure på nøglepersoner i Folkeoplysningsudvalget (ofte stædige mænd med gråt hår), som har skabt et anstrengt forhold til de politiske udvalg. Så er det lettere at reducere udvalget til en minimumsmodel for borgerinddragelse og lade politikerne og administrationen sætte rammerne og retningen for foreningslivet. 

Omvendt kan et tillidsbaseret samarbejde blive "belønnet" ved at øge Folkeoplysningsudvalgets kompetenceområde. Det kan for eksempel være ved at give større råderet over budgettet på området, inddrage udvalget mere i politikudvikling og invitere til dialogmøder med fokus på foreningslivets bidrag til partnerskaber om velfærdsskabelse.

Risiko for trætte kandidater  

Medlemmerne til Folkeoplysningsudvalget vælges typisk af foreningslivet gennem en åben valghandling på hvert af de områder, som er repræsenteret i udvalget. Det er for eksempel idrætten, aftenskoler, spejdere, øvrige foreninger, handicapforeninger og kulturforeninger.

Derudover udpeger mange kommuner også to kommunalpolitikere til udvalget.

Det er altså en demokratisk valghandling, men kommunen og foreningerne bør arbejde aktivt på at opstille kvalificerede og motiverede kandidater på hele feltet, så der opstår interesse for udvalgets virke, og flere gode kandidater får lyst til at melde sig på banen.

Kommunernes Kultur & Fritidsafdelinger bør opfordre kandidater til at melde sig gennem jobopslag på de sociale medier.

Ellers er der en fare for, at de nuværende medlemmer bare genudpeges – eller at foreningslivet overtaler lidt trætte kandidater til at stille op til en retrætepost i 'det der kommuneudvalg'.  

Jeg mener, at kandidaterne skal: 

• Have stor indsigt i sit eget foreningsområde og have en god kontakt til aktive nøglepersoner i de foreninger, vedkommende repræsenterer.
  
  
• Have lyst til at arbejde med politiske elementer af foreningslivet og gerne opsøge politikere og kommunale medarbejdere for at skabe en god dialog.
  
  
• Være optaget af at samarbejde bredt og have interesse for også at udvikle og løfte andre foreningsområder end kun sit eget.
  
  
• Lægge kræfter i udvalgets arbejde og engagere sig i opgaver imellem de ordinære udvalgsmøder.
  
  
• Have kompetencer og en profil, så det samlede udvalg fremstår bredt og repræsentativt for det folkeoplysende foreningsliv.

Efteråret 2025 handler om valgkamp – også til Folkeoplysningsudvalgene.

Kommunernes Kultur & Fritidsafdelinger bør opfordre kandidater til at melde sig gennem jobopslag på de sociale medier med ønsker til profiler, kompetencer og ambitioner for folkeoplysningen – og få inddraget de brede foreningsliv i arbejdet med at motivere stærke kandidater til at stille op.