Hvem skal vinde Folkeoplysningens Pris 2026?

Hvem skal vinde Folkeoplysningens Pris 2026?

Lærke Aaboe-Jacobsen
Kontaktoplysninger

Lærke Aaboe-Jacobsen

Medlems- og partnerskabsansvarlig

Hils på Lærke

Email: laj@dfs.dk

Telefon: 33260372

Amalie Byberg
Kontaktoplysninger

Amalie Byberg

Kommunikationskonsulent (presseansvarlig)

Hils på Amalie

Email: ab@dfs.dk

Telefon: 50808681

Redaktionel dato: 30. juli 2026

 Kender du nogen, der gør noget ekstraordinært for folkeoplysningen? Så er det nu, du kan indstille dem til Folkeoplysningens Pris. 

Af Caroline Schrøder

Folkeoplysningen opstår ikke af sig selv. Den drives frem af mennesker og foreninger, der ønsker at skabe meningsfulde fællesskaber, og som samtidig tør teste og forny folkeoplysningen. 

Det er de mennesker og initiativer, vi i Dansk Folkeoplysning Samråd gerne vil hylde, når vi uddeler Folkeoplysningens Pris til et ekstraordinært folkeoplysende initiativ. 

Nu er det muligt at indstille kandidater til prisen. Så hvis du kender en forening, organisation eller et initiativ, der fortjener at blive hædret, vil vi meget gerne modtage din indstilling. 

Prisen kan gives til en forening - både landsdækkende og lokal - en skole, en organisation eller et borgerinitiativ. 

Folkeoplysningens Pris bliver uddelt den 23. november på DFS' Folkeoplysningstræf. Med prisen følger også 10.000 kroner, som skal bruges til at udbrede det folkeoplysende initiativ.

Sådan indstiller du til Folkeoplysningens Pris

Alle kan indstille en forening eller person, som de synes, fortjener anerkendelsen. 

Når juryen skal udvælge de nominerede, lægges der vægt på fire kriterier: 

  • Initiativet er ekstraordinært 
  • Initiativet er med til at skabe nye former for fællesskab 
  • Initiativet har gennemslagskraft 
  • Initiativet er med til at udvikle folkeoplysningen 

Initiativet skal være igangværende for at komme i betragtning til Folkeoplysningens Pris. Afsluttede projekter kan ikke nomineres. 

Du kan sende din indstilling frem til den 17. september.