Institut for Menneskerettigheder: Selvcensur begrænser både danskerne og civilsamfundet
Seneste nyheder
Hvordan sikrer vi, at civilsamfundet ikke censurerer sig selv af frygt for negative reaktioner og økonomiske sanktioner? Et af svarene er sammenhold, mener Institut for Menneskerettigheders direktør, Louise Holck. På DFS’ årsmøde holder hun oplæg om ytringsfrihed og selvcensur.
Pressefoto
Af Caroline Schrøder
Både organisationer, foreninger og helt almindelige danskere holder sig tilbage fra at deltage i den offentlige debat af frygt for konsekvenserne. Det viser en række undersøgelser, der er udgivet de seneste år.
Det er demokratisk problem, understreger direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.
”Når vi censurerer os selv, mister vores demokratiske samtale værdi, da det betyder, at der er synspunkter, som ikke kommer frem i den offentlige debat”.
Institut for Menneskerettigheder har undersøgt selvcensuren blandt danskerne i 2024. Her fortalte hver 10. dansker, at de har fravalgt at tage til en demonstration eller et borgermøde inden for det seneste år. Endnu værre ser det ud online, hvor hver 3. dansker har undladt at deltage i en debat af frygt for negative reaktioner.
Foreninger tøver i den offentlige debat
Det er dog ikke kun den enkelte dansker, der fravælger at deltage i den offentlige samtale. Det gælder også for organisationer, foreninger og andre civilsamfundsaktører, der holder sig tilbage fra at udtale sig af frygt for konsekvenserne.
Det slog Globalt Fokus og Nyt Europa sidste år fast i en undersøgelse. Her svarede 41 procent af de adspurgte civilsamfundsaktører, at de enten har modereret i deres udtalelser eller helt har afholdt sig fra at deltage i en debat.
Undersøgelsens resultater overrasker ikke Louise Holck, der på det seneste har set en række eksempler på organisationer, som blandt andet har fået kritik i medierne.
”Jeg synes, at vi i stigende grad ser civilsamfundet blive angrebet på baggrund af udtalelser. For eksempel med trusler om at få frataget den økonomiske støtte”, siger hun.
Selvcensur i Danmark
I 2024 undersøgte Institut for Menneskerettigheder selvcensur blandt danskerne. Her svarede hver 10. dansker, at de havde fravalgt at deltage i demonstrationer eller borgermøder indenfor det seneste år. I samme undersøgelse svarede hver 3. dansker, at de havde undgået at deltage i debatter på sociale medier.
I 2025 kom Globalt Fokus og Nyt Europa med en rapport over civilsamfundets vilkår i Danmark. Her svarede 41 procent af civilsamfundsaktørerne, at de enten har modereret eller helt udeladt at udtale sig om sager. 96 procent svarer, at det har været en bevidst tilpasningsstrategi.
Civilsamfundet står sammen
Louise Holck understreger, at vi har et godt og stærkt civilsamfund i Danmark, og at hun også oplever organisationer og foreninger, der deltager i den offentlige debat med stærke røster.
”Civilsamfundet er en forudsætning for et velfungerende demokrati. Det er ofte her, at der bliver råbt op om samfundsproblemer. Derfor skal vi huske at værne om deres ytringsfrihed”, siger hun.
Heldigvis oplever Louise Holck også, at organisationer i civilsamfundet er blevet gode til at stå sammen, når for eksempel en organisation får kritik i offentligheden for en udtalelse.
”Jeg oplevede det selv i efteråret, hvor jeg skrev et debatindlæg om vigtigheden af menneskerettighederne. Det besvarede en minister med en forholdsvis hård tone. Her fik jeg efterfølgende mange henvendelser fra personer i det danske civilsamfund, som rakte ud og spurgte, om de kunne hjælpe”, siger hun og fortsætter:
”Jeg synes, at der er en erkendelse af, at man er nødt til at holde sammen, også selvom man måske er konkurrenter i forhold til de samme midler”.
Mød Louise Holck på DFS’ årsmøde
DFS inviterer til års- og repræsentantskabsmøde onsdag d. 22. april, hvor vi sætter fokus på frihedsrettigheder anno 2026. Til mødet kan du høre Louise Holck fortælle om undersøgelsen og sit syn på ytringsfrihed og selvcensur
