Ny momspligt kan blive en katastrofe for aftenskolerne
Seneste nyheder
Skatteministeriet planlægger at ændre reglerne, der fastslår aftenskolernes momsfritagelse. Det kan føre til skolelukninger, hvis ministeriet pålægger aftenskolerne moms på deltagerbetaling.
En EU-dom kan føre til, at aftenskolerne skal betale moms af deres deltagerbetalinger.
Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Skatteministeriet har varslet en ændring af de regler, der regulerer aftenskolernes momsfritagelse. Det er sket via et lovforslag om momsloven.
Baggrunden er en EU-dom fra 2019, der handler om køreskoleundervisning. Den får nu betydning for den danske fortolkning af, hvad der anses for at være ’skoleundervisning’, og i hvilket omfang skoleundervisning er momsfritaget.
Der er alene tale om en såkaldt ’praksisændring’, som ikke kræver en lovændring. Men den nye fortolkning kan alligevel få stor betydning for aftenskolerne – og muligvis også for andre folkeoplysende foreninger – da aftenskolerne i dag er momsfritagede under den nuværende fortolkning af netop skoleundervisning.
"Lukninger på stribe"
Der er Skattestyrelsen under Skatteministeriet, der står for at implementere EU-dommen og den nye fortolkning i dansk moms-praksis.
Fortolkningen kommer til at indsnævre momsfritagelsen for nogle udbydere af undervisning, men Skattestyrelsen har endnu ikke afklaret, hvem disse udbydere er.
Hvis aftenskolernes nuværende momsfritagelse ændres til en momspligt, vil det ifølge DFS’ formand, Per Paludan Hansen, have vidtrækkende konsekvenser:
”Det vil føre til skolelukninger på stribe, og det vil skabe et meget dårligere og mere centraliseret udbud af folkeoplysning for borgerne – særligt for udsatte og økonomisk dårligt stillede borgere i land- og yderkommuner, hvor stigninger på deltagerbetalingen rammer hårdest.”
Som udgangspunkt mener Per Paludan Hansen ikke, at aftenskolerne bør pålægges moms:
”Aftenskoler er ikke-kommercielle folkeoplysende foreninger, der skal leve op til en lang række krav i Folkeoplysningsloven, som de kommercielle aktører ikke skal. Derfor mener jeg helt grundlæggende ikke, at skolernes skal pålægges moms. Men hvis skolerne alligevel ender med at blive pålagt moms, så vil DFS selvfølgelig arbejde hårdt for, at skolerne bliver kompenseret for det”.
DFS vurderer, at en ny momspligt vil beløbe sig i op mod 200 mio. kr. årligt alene på aftenskoleområdet. Hvis skolerne ikke bliver kompenserede for merudgiften, vil de enten selv skulle afholde udgiften, eller også ville de være nødsagede til at øge deltagerbetalingerne.
DFS arbejder for en hurtig afklaring
DFS har i de seneste måneder arbejdet for at afdække, hvilke udbydere af undervisning den nye fortolkning og praksisændringen får konsekvenser for.
Kulturordfører for Socialdemokratiet, Kasper Sand Kjær oplyser over for DFS, at han følger sagen tæt, og at han er opmærksom på den betydning, som momsfritagelsen har for aftenskoler og andre undervisningsinstitutioner.
Han henviser også til den videre proces, hvor Skattestyrelsen udsender et såkaldt ’styresignal’, der redegør for, i hvilket omfang praksis skal ændres, og hvilke undervisningsformer der bliver omfattet.
Styresignalet bliver sendt i ekstern høring, hvor der også vil være mulighed for at afgive høringssvar, inden det offentliggøres med en ikrafttrædelsesdato. DFS har endnu ikke fået svar fra Skattestyrelsen på, hvornår styresignalet bliver sendt i høring.
Skatteministeriet varsling
At Skatteministeriet overvejer at fratage aftenskolerne deres momsfritagelse, fremgik af en tidligere version af lovforslaget ”Lov om ændring af momsloven (…)”.
"I tilknytning til undervisningsfritagelsen i lovens § 13, stk. 1, nr. 3, kan det bemærkes, at den hidtil gældende danske fortolkning af, hvad der anses for ”skoleundervisning” i fritagelsens forstand er blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17, A & G Fahrschul-Akademie GmbH mod Finanzamt Wolfenbüttel (herefter i sag C-449/17).
Efter hidtil gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af fritagelsen, undtagen når der er tale om kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v. Denne praksis fulgte bemærkningerne til fritagelsesbestemmelsen i lov nr. 375 af 18. maj 1994, jf. L 124, Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 4315-4448,og er blandt andet understøttet af Vestre Landsrets dom af 12. januar 2001, 28 SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning. Denne gældende praksis er beskrevet i Skatteforvaltningens juridiske vejledning afsmit D.A.5.3.
EU-Domstolen har imidlertid i sag C-449/17 fastslået, at køreskoleundervisning til erhvervelse af kørekort til kategori B (almindelig bil) og C1 (lille lastbil) ikke er omfattet af begrebet ”skole- og universitetsundervisning” i momssystemdirektivets art. 132, stik. 1, litra i, da en sådan undervisning anses som specialiseret undervisning, der ikke i sig selv er ensbetydende med at overføre viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddybning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning."
EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af direktivbestemmelsen. Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”
