Sådan kan folkeoplysere påvirke kommunalbudgettet

Sådan kan folkeoplysere påvirke kommunalbudgettet

Redaktionel dato: 22. august 2024

Få gode råd til, hvordan du får din lokale forening til at blive en del af kommunernes budget.

Påvirk byrådspolitikerne, der forhandler kommunalbudgettet i din kommune

Påvirk byrådspolitikerne, der forhandler kommunalbudgettet i din kommune

Snart går landets kommuner ind i slutspurten af forhandlingerne om næste års kommunale budget. Politikere fra alle partier går til forhandlingsbordet med deres mærkesager.

Politik handler om prioriteringer, så i alle landets kommuner sidder kommunalpolitikerne fra begge fløje og kæmper for, hvad de mener, er det bedste for lige netop deres kommune: om det så er flere parkeringspladser versus flere grønne parker, bedre bemanding i vuggestuen versus på plejehjemmet eller så store skattelettelser som muligt versus så små ændringer af skatteprocenten som muligt.

Hvis man sidder som lokal, folkeoplysende forening, kan man enten holde vejret og krydse fingre for at der afsættes penge til lige netop din aktivitet, eller du kan forsøge at påvirke det, der foregår inde ved forhandlingsbordet bag de tykke mure ind til rådhuset.

Men det er lettere sagt end gjort. For hvordan udøver man egentlig politisk interessevaretagelse?

Op til kommunalvalget i 2021 udarbejdede Dansk Folkeoplysnings Samråd en ’How-to-guide’ i interessevaretagelse for lokale foreninger og skoler. Her er en række råd og tips, som også kan bruges i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger.    

Guiden leverer blandt andet en værktøjskasse og foreslår:

  • Brug samrådene
  • Invitér til debat
  • Invitér til besøg
  • Brug medierne
  • Grib knoglen
  • Indgå i partnerskaber
  • Etablér uformelle samarbejder

Bliv meget klogere ved at læse hele how-to-guiden her