Sådan kan folkeoplysningen skabe lokale samarbejder om den grønne trepart

Hvordan kan folkeoplysende foreninger og skoler samle lokale aktører om den grønne omstilling? Marie Richter fra Grønt Omstillingsforbund - Roskilde deler sine erfaringer og giver inspiration til at skabe samtaler og handling lokalt.

Af Amalie Byberg

Når folkeoplysende foreninger og skoler vil engagere borgere i komplekse samfundsudfordringer som den grønne trepart, opstår et velkendt spørgsmål: Hvordan gør man et politisk og fagligt tungt emne nærværende, relevant og meningsfuldt i en lokal sammenhæng?

Netop her har folkeoplysningen en særlig styrke. Som lokalt forankret, tillidsbaseret og samlende aktør kan foreninger og skoler skabe rum for samtale, videndeling og samarbejde på tværs af interesser. Det er erfaringen fra Grønt Omstillingsforbund - Roskilde, der netop nu forbereder en stor temadag om den grønne trepart i samarbejde med Roskilde Bibliotek

Marie Richter fra Grønt Omstillingsforbund - Roskilde, ansvarlig for det grønne dannelsesarbejde, deler her sine erfaringer og giver inspiration til, hvordan andre folkeoplysende aktører kan gribe arbejdet an.

Skab et fælles vidensgrundlag - men med forskellige greb

Et centralt greb i arbejdet med den grønne trepart er at starte med fælles viden. For uden et fælles udgangspunkt kan samtalen hurtigt blive fragmenteret eller præget af usikkerhed.

”Det er vigtigt, at vi får et fælles vidensgrundlag for at understøtte samtalen – især når det drejer sig om så komplekse emner som den grønne trepart. Derfor har det også været vigtigt for os at tage højde for, at der er forskellige indgange til at nærme sig en problemstilling,” siger Marie Richter.

På temadagen i Roskilde bliver den klassiske vidensformidling – oplæg om naturfaglige og forvaltningsmæssige aspekter – kombineret med mere sanselige og relationelle greb. For erfaringen viser, at viden ikke kun forstås med hovedet, men også gennem deltagelse, fællesskab og handling.

”På dagen blander vi de faglige indlæg med korte pitch fra lokale foreninger, der fortæller om deres arbejde, og åbne foreningsstande, hvor folk kan gå rundt i pauserne og tale med foreningerne og hinanden. Vi har også musikalske og poetiske indslag, og vi slutter af med en fællesspisning. På den måde prøver vi at tale til forskellige måder at forstå og optage viden på,” fortæller hun.

Fra folkeoplysende foreninger og især højskoler peger hendes erfaring på, at variation i form og format kan gøre komplekse emner mere tilgængelige og invitere flere med i samtalen.

Gør emnet relevant for deltagernes hverdag

Den grønne trepart kan af mange opleves som fjern og abstrakt. Derfor er det afgørende at skabe en tydelig kobling til deltagernes egen virkelighed.

”Man må godt som deltager føle, at man har noget på spil. At man har noget at skulle have sagt, og at man kan handle på det,” understreger Marie Richter.

I arbejdet med temadagen og hele projektet, som temadagen er en del af, har de taget udgangspunkt i landskabet – noget, alle kan relatere til.

”Alle er jo knyttet til et landskab på en eller anden måde. Og det landskab er under forandring. På den måde kan man mærke, at det faktisk er noget, der påvirker én og ens hverdag. Vores opgave er så at skabe rum og muligheder for at deltage aktivt i de forandringer,” siger hun.

Her ligger en vigtig pointe for folkeoplysningen: Når politiske aftaler kobles til konkrete steder, erfaringer og relationer, bliver de til noget, man kan tale om og handle på lokalt.

Skab rum for forskellige perspektiver

Den grønne trepart rummer mange interesser og kan vække stærke følelser. Netop derfor er det vigtigt at skabe rammer, hvor forskellige perspektiver kan mødes.

”Så vidt muligt forsøger vi at få forskellige perspektiver med i samtalerne og i arrangementerne, vi holder,” fortæller Marie Richter.

Og det er en vigtig del af projektet at skabe en samlende og nysgerrig samtale på tværs af de forskellige virkeligheder og aktører, der er berørt af treparten.

Til temadagen deltager både forvaltningsmæssige, faglige og foreningsmæssige stemmer. Erfaringen er, at bredden styrker samtalen og giver deltagerne en bedre forståelse for kompleksiteten – uden at samtalen låser sig fast.

Her kan folkeoplysende foreninger og skoler fungere som mødesteder, hvor dialog og nysgerrighed kan være i centrum frem for konflikt.

Lad erfaringer inspirere til handling

Inspiration til handling opstår ofte i mødet med andre, der allerede er i gang og som selv har skabt lokale grønne initiativer.

”Det er min erfaring, at det er mødet med dem, der allerede er gået i gang, som virkelig gør indtryk og har effekt på vores handlinger, vores forståelse af, hvad der muligt, og vores oplevelse af selv at kunne deltage aktivt” fortæller Marie Richter.

Derfor har Grønt Omstillingsforbund - Roskilde inviteret repræsentanter fra foreninger og borgerinitiativer, som deler konkrete erfaringer. Blandt andet deltager foreninger som Skovgro og Oplevelseshavn Roskilde, der fortæller om deres lokale natur- og miljøarbejde.

For andre folkeoplysende aktører er pointen klar: Lokale eksempler og konkrete fortællinger kan være med til at vise veje frem for andre og give mod på at tage de første skridt.