Sådan styrker I jeres interessevaretagelse i kommunerne

Hvordan påvirker man byrådspolitikerne efter kommunalvalget? Det kan I blive klogere på i dette interview med kommunikationsdirektør og -rådgiver, Maria Steno, der er ekspert i lokal interessevaretagelse.

Af Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

Nu er kommunalvalget veloverstået og de 98 byråd er besat med både nye og genvalgte politikere. Hvilke nye muligheder skaber det for de folkeoplysende skoler og foreninger?

Det er vigtigt at huske, at mange af de nye og genvalgte politikere har fået nye arbejdsområder – for eksempel i kultur-, fritids- og folkeoplysningsudvalgene – og der er mange af dem, der ikke ved særligt meget om folkeoplysning.

Det er en rigtig god anledning for jer til at klæde dem på og hjælpe dem med at forstå værdien af det folkeoplysende arbejde, og hvordan jeres aktiviteter er vigtige for demokratiet og jeres kommune.

Samtidig er det vigtigt, at I ikke bare tager fat i de politikere, I kender i forvejen. I skal hellere tage udgangspunkt i, hvilken rolle politikerne har fået i byrådet, og hvad deres interesser er.

Det kan for eksempel være, at den nye borgmester er meget optaget af kultur- og fritidslivet, og måske er der en god anledning til at invitere borgmesteren på besøg i jeres skole eller forening. Det kan være et jubilæum, et foredrag eller andre arrangementer, som I holder, hvor borgmesteren kan byde velkommen. Og I kan gøre det samme med de nye formænd for kultur-, fritids- og folkeoplysningsudvalgene, som bruger meget af deres første år på at blive klogere på deres nye områder.  

Der er ofte mange ting, som man gerne vil have, at kommunen gør anderledes. Hvordan vælger man hvilken mærkesag, der er den vigtigste, når man skal tale med politikerne?

Man skal starte med at finde ud af, hvad politikerne interesserer sig for, og hvad deres mærkesager er. Det kan I gøre ved at læse i lokalavisen, kigge på deres hjemmesider, eller se hvad de har skrevet og delt på de sociale medier.

Selvom den kulturudvalgsformand, som I gerne vil i dialog med, måske ikke har en holdning til folkeoplysning, så har han eller hun måske en skarp holdning til grøn omstilling. Her er det jeres opgave at vise, hvordan jeres aktiviteter bidrager til at løse den grønne omstilling i kommunen og på den måde skabe værdi for politikeren.

Det samme er tilfældet, hvis en borgmester for eksempel går meget op i at skabe liv i affolkede lokalsamfund. Her skal I spørge jer selv, hvordan jeres aktiviteter bidrager til at løse den udfordring, og det kan så senere blive en løftestang til at skaffe flere midler til folkeoplysende aktiviteter uden for byerne.

Hvordan kommer man i dialog med politikerne – og hvem skal man tage fat på?

Her skal I igen kigge i kalenderen og se på, om der er nogle gode anledninger til at tage fat på borgmesteren eller udvalgsformændene. Måske afholder I nogle arrangementer, som det vil være oplagt at invitere dem til.

Det afgørende er, at I starter med at opbygge en god relation og lærer hinanden at kende, før I præsenterer jeres løsningsforslag og ønsker for politikerne. Det er meget mere interessant for dem at komme ud til en aktivitet, hvor de også kan shine, end at holde et møde med jer bag lukkede døre.

Succeskriteriet i denne fase skal alene være, at de har lyst til at tale med jer igen, og I aftaler, at I fortsætter dialogen. I kan fx spørge, om det er okay, at I sender et notat som opfølgning, eller at I ringer og følger op. Jeres mål er at skabe en ’åben linje’, som I kan bruge senere.  

Lad os sige, det lykkes at få et møde i stand med en politiker. Hvad skal man så sige til dem?

I skal selvfølgelig præsentere jeres mærkesag – og så skal I have en nogenlunde idé om, hvad den vil koste, og hvad gevinsten er for kommunen. I skal præsentere, hvilken værdi jeres mærkesag vil skabe for hvem, og så skal I have et bud på, hvem i kommunen der vil stille sig frem og anerkende værdien af jeres mærkesag.

I får aldrig noget med i kommunens budget, hvis det ikke skaber en tydelig værdi for borgerne – og politikerne – i kommunen.

I bogen ’Lokal Lobbyisme’, som du har skrevet sammen med Marie Scott Poulsen, anbefaler I, at man indgår i lokale alliancer på tværs af organisationer, foreninger o.l. Hvordan kan sådan en alliance se ud i praksis?

Hvis I nu vil fokusere på, hvordan I bidrager til den grønne omstilling, så vil det være oplagt at indgå en alliance og lave fælles aktiviteter med nogle af de organisationer, der sidder i kommunens ’grønne råd’, eller andre organisationer, der arbejder med det grønne område.

På den måde bliver jeres sag en del af en bredere bevægelse i kommunen, som styrker jeres mulighed for at lykkes med jeres interessevaretagelse.

Mange kommuner har også et ønske om, at deres lokaler bliver delt mellem mange forskellige aktører. Så hvis jeres mærkesag handler om at få et nyt foreningshus, så vil det være oplagt at stille forslaget sammen med mange forskellige organisationer og foreninger, der hver især vil kunne få gavn af huset.  

I bogen skriver I også meget om timing ift. politikernes beslutningsprocesser. Hvad skal man være opmærksom på her?

Hvis jeres mærkesag koster penge, så er det vigtigt, at I har blik for det økonomiske årshjul, som kommunerne og politikerne arbejder efter.

Hvis I for eksempel har et mål om at få et samlet folkeoplysningsudvalg til at prioritere midler til jer, skal I allerede have præsenteret jeres mærkesag i april, hvor udarbejdelsen af næste års budget allerede er i fuld gang i forvaltningen og udvalgene. Dette vil typisk være en god strategi, hvis jeres mærkesag koster flere millioner kroner – for eksempel en højere økonomisk ramme til folkeoplysningsområdet.

Hvis jeres mærkesag derimod er af mindre skala, kan I med fordel vælge at bringe den frem via et enkelt parti og en enkelt udvalgspolitiker, som kan gøre jeres sag til deres sag. I så fald har I et på måneder mere at løbe på, inden budgetforhandlingerne – og muligheden for at påvirke politikerne – snævrer ind.  

Folkeoplysning bygger på værdier som fællesskab, dannelse og demokrati. Har du nogle gode råd til, hvordan folkeoplysende skoler og foreninger kan skabe sammenhæng mellem ”de store værdier” og de konkrete aktiviteter?

Debatten omkring åndelig oprustning kan være en hjælp for jer som lokale skoler og foreninger. Når I skaber fællesskab, demokrati og dannelse, så taler I nemlig også ind i de geopolitiske spændinger, der er ude i verden.

Det skærper borgernes forståelse af, at jeres aktiviteter er vigtige, og det giver jer samtidig en mulighed for, at I kan præge politikere med jeres folkeoplysende forståelse af åndelig oprustning.

Så udgangspunktet for, at I kan lykkes med jeres lokale interessevaretagelse, er faktisk – paradoksalt nok – bedre, end det har været i mange år.