Sidste chance for at indstille et initiativ til Folkeoplysningens Pris

Sidste chance for at indstille et initiativ til Folkeoplysningens Pris

Redaktionel dato: 9. september 2026

Fristen for at indstille til Folkeoplysningens Pris nærmer sig. Kender du et initiativ, en forening eller en skole, der fortjener særlig anerkendelse, så er det nu, du skal sende din indstilling.

Folkeoplysningens PRis

Har din skole eller forening sat gang i en særlig indsats? Eller er du stødt på et projekt, der skaber nye fællesskaber og fortjener mere opmærksomhed?

Så tip os om det.

Folkeoplysningens Pris uddeles til en indsats, forening eller skole, som gør noget særligt for folkeoplysningen og som er med til at skabe nye former for fællesskab.

Alle kan indstille et initiativ frem til den 17. september.

Når fristen er udløbet, udvælger prisens jury fem nominerede blandt de indstillede initiativer.

Det er fjerde gang, DFS uddeler Folkeoplysningens Pris. De tidligere vindere er Demenskoret, March Mod Ensomhed og Grønne Nabofællesskaber.

Vinderen kåres ved Folkeoplysningens Træf den 23. november i Vartov.

Læs mere om prisen.

Sådan indstiller du til Folkeoplysningens Pris

Alle kan indstille en forening eller person, som de synes fortjener anerkendelsen. 

Når juryen senere skal udvælge de nominerede, lægges der vægt på fire kriterier: 

  • Initiativet er ekstraordinært
  • Initiativet er med til at skabe nye former for fællesskab
  • Initiativet har gennemslagskraft
  • Initiativet er med til at udvikle folkeoplysningen

Initiativet skal være igangværende for at blive nomineret til Folkeoplysningens Pris. Afsluttede projekter kan ikke komme i betragtning.

Du kan sende din indstilling frem til den 17. september.