Seneste nyheder
Foreninger, organisationer og folkeoplysende skoler kan stadig nå at blive en del af DR-projektet Sammen om Beredskab. Første runde lukker 20. september.
Af Caroline Schrøder
Til efteråret får danskerne mulighed for at deltage i aktiviteter om beredskab og blive endnu klogere på, hvad vi hver især og i fællesskab kan gøre, hvis krisen rammer
Danmarks Radio, bibliotekerne, Østifterne og DFS har nemlig slået kræfterne sammen og inviterer i uge 42 til 45 til Sammen om Beredskab.
Her bliver der i 20 udvalgte byer samlet et hav af beredskabsaktiviteter omkring de lokale biblioteker, hvor DR, lokale foreninger, organisationer og folkeoplysende skoler er med til at skabe workshops, debatter og aktiviteter for hele familien, der gør beredskab nærværende og relevant.
Se datoerne og de udvalgte byer
Uge 42
- Onsdag d. 14.10: Aarhus Bibliotekerne
- Lørdag d. 17.10: Bornholms Biblioteker, Frederikshavn Biblioteker
Uge 43
- Tirsdag d. 20.10: Hvidovre (Avedøre Bibliotek og Kulturhus)
- Onsdag d. 21.10: Kolding Bibliotekerne
- Fredag d. 23.10: Thisted (Thy Bibliotek)
- Lørdag d. 24.10: Fredensborg Bibliotekerne, Rebild Biblioteker, Aalborg Bibliotekerne
- Søndag d. 25.10: Gladsaxe Bibliotekerne
Uge 44
- Tirsdag d. 27.10: Kerteminde Bibliotekerne
- Onsdag d. 28.10: Randers (Langå Bibliotek)
- Lørdag d. 31.10: Skanderborg Bibliotekerne
Uge 45
- Torsdag d. 05.11: Viborg Bibliotekerne, Aabenraa Bibliotek
- Fredag d. 06.11: Herning Bibliotek, Samsø Bibliotek
- Lørdag d. 07.11: Odense Bibliotekerne, Næstved Bibliotekerne
Mangler dato
- Slagelse (Korsør Kulturhus) - 28.10 eller 07.11
I behøver ikke starte fra bunden
Har I allerede en aktivitet med et beredskabsfokus? Så kan I tage den med. I er også meget velkommen til at skabe en helt ny aktivitet til dagen. Det vigtigste er at skabe samtaler, læring og fællesskab omkring beredskab.
Er I på bar bund, har DFS samlet idéer og inspiration, som kan hjælpe jer med at komme i gang.
Vær med og søg op til 30.000 kr. til lokale aktiviteter
I kan søge om op til 30.000 kr. i tilskud til jeres aktivitet på dagen.
Det betyder, at I kan få mulighed for at føre en idé ud i livet eller give en eksisterende aktivitet et ekstra løft. Ansøgningsfristen for første runde er den 20. september.
For at deltage, kan I kontakte Lone på lo@dfs.dk eller Lærke på laj@dfs.dk, så hjælper de jer videre. I kan også tage direkte kontakt til jeres lokale bibliotek. Find kontaktinfo på jeres lokale bibliotek her.