DFS' formål og opgaver
Om DFS

DFS' formål og opgaver

Redaktionel dato: 7. april 2020
Fra vedtægterne

Formål

DFS ser det som folkeoplysningens formål at bidrage til den enkeltes personlige dannelse og uddannelse, og at medvirke til sikring og udvikling af demokratiet.

Folkeoplysningen skal gennem sine mangeartede folkeoplysende aktiviteter fremmeborgernes medbestemmelse, medansvar og aktive engagement i samfundets udvikling.

Folkeoplysningen skal medvirke til at sikre borgernes kendskab til rettigheder og pligter og medvirke til at øge borgernes almenviden og deltagelse i et samfund med frihed,ligeværdighed og demokrati.

DFS arbejder for:

  • at samle de landsorganisationer, der i formål og aktivitet kan tilslutte sig DFS’ formål
  • at støtte og udvikle det folkeoplysende arbejde, der kan rummes indenfor formålet
  • at styrke samarbejde på tværs af medlemsorganisationerne
  • at varetage folkeoplysningens fælles interesser overfor myndigheder, beslutningstagere etc.
  • at fremme folkeoplysningens værdier i samfundet

Strategi 2020-2022

En bæredygtig folkeoplysning

DFS sætter i denne periode fokus på, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Det gør vi med afsæt i FN's Verdensmål.

Vi har udvalgt seks af verdensmålene som særlige pejlemærker:

  • Mål 3: Sundhed og trivsel
  • Mål 4: Kvalitetsuddannelse
  • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • Mål 13: Klimaindsats
  • Mål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner