Hils på Frederikke

Hils på Frederikke

Redaktionel dato: 24. august 2021

”Hej! Jeg hedder Frederikke!

Jeg bruger meget af min tid på at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet, hvor jeg læser alt fra feministisk litteratur og økokritik til antikken og strukturalisme. Det er vildt spændende!

Heldigvis har jeg også tid til mit job som studentermedhjælper i DFS, hvor jeg bl.a. skriver artikler til vores nyhedsbrev om bæredygtighedsinitiativer fra hele landet. Og hvis jeg kan nå det, så tager jeg også til en yoga-undervisning for at koble af.

Når det bliver sen eftermiddag, så elsker jeg at komme hjem til mit 4-personer store kollektiv i Valby. Det er min lille ’ekstra-familie’, der giver mening og indhold til min hverdag.

Jeg tror, at mit valg af studie, boform og motion er blevet påvirket af min tid på Silkeborg Højskole og Ry Højskole. Her fik jeg nemlig mulighed for at stoppe op for en stund, og jeg fik plads til at nørde friluftsliv, kunst og litteratur i fællesskab med de andre kursister.

De oplevelser udvidede min horisont. Og de gav mig en ro og en tro på mig selv, som jeg kan bruge i dag, når jeg møder udfordringer eller tvivl.

Derfor giver det virkelig mening for mig at arbejde i DFS, så jeg kan give noget igen til folkeoplysningen. Den folkeoplysning der har været med til at forme mig som menneske.

I er meget velkomne til at skrive til mig på fkl@dfs.dk, hvis I har gang i bæredygtighedsinitiativer, som I synes, jeg bør skrive om.

Jeg håber at høre fra jer!”