Indholdsfortegnelse
Hej, jeg hedder Ina. Jeg arbejder som studentermedarbejder i DFS.
Jeg er særligt optaget af at forberede DFS’ deltagelse på Folkemøde Bornholm og skabe gode rammer i 'Folkeoplysningens Telt'. Folkemødet er altid en fantastisk mulighed for at komme i dialog med folkeoplysningens lokale ledere og undervisere og samtidig tage spændende dialoger om folkeoplysnings store betydning for samfundet med mange forskellige mennesker.
Folkeoplysningens Telt danner også ramme for at vise folkeoplysning i praksis, og vi ser som altid frem til flere inspirerende, nuancerende og udfordrende debatter og aktiviteter i teltet.
Jeg er også en del af flere spændende udviklingsprojekter, som er med til at fremme DFS' medlemmers interesser overfor politikere og embedsmænd. De ligger blandt andet indenfor emner som bæredygtig (ud)dannelse, grøn omstilling og unge. Det er fedt at mærke, hvordan mit arbejde i sidste ende er til gavn for lokale fællesskaber, der rækker ud i det danske land. Det, synes jeg, er et meningsfuldt job.
Når jeg ikke er på DFS' sekretariat, studerer jeg antropologi på Københavns Universitet, hvor jeg skriver speciale om naturforvaltning i Washington State, USA. Jeg er særligt nysgerrig på natur-begrebet og på, hvordan vi som samfund finder plads til både mennesker og andre arter.
I min fritid er jeg yogalærer og nyder at være i naturen, hvor jeg gerne trækker i et par vandresko eller griber min fiskestang.
Skriv eller ring til mig på ina@dfs.dk / 3326 0375, hvis du har idéer til, hvordan DFS kan skabe endnu mere synlighed omkring de folkeoplysende fællesskaber.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!