DFS’ indsats for folkeoplysningen under nedlukningen
Corona

DFS’ indsats for folkeoplysningen under nedlukningen

Folketinget og regeringen aftalte meget hurtigt en række støtteordninger for erhvervslivet. I dagene umiddelbart efter gav kulturministeren udtryk for, at disse støtteordninger kunne løse de folkeoplysende skolers og foreningers problemer under corona-nedlukningen.

DFS’ sekretariat indhentede informationer fra vores medlemsorganisationer. Det viste, at erhvervsstøtteordningerne ikke tog højde for alle de problemer, som deres skoler og foreninger var blevet ramt af.

På den baggrund iværksatte DFS en intensiv indsats for at overbevise Folketingets partier og regeringen om, at der var brug for særlige initiativer til støtte for folkeoplysningen, og vi indgik i en dialog med politikere og embedsmænd om, hvordan regelændringer og støtteordninger kunne skrues sammen.

Helskindet gennem krisen

Med nedlukningen af folkeoplysningen i marts måned stod DFS med en stor og af gode grunde uforberedt opgave: at sikre, at DFS’ medlemsorganisationer og deres skoler og lokalforeninger kom helskindet igennem krisen.

I spidsen for dette arbejde stod DFS’ formand, Per Paludan Hansen, og DFS’ sekretariatschef, Carolina Magdalene Maier. De gør her en første status over det arbejde.

Efter interviewet følger en skridt-for-skridt gennemgang af de ønsker, DFS præsenterede politikerne for - og hvad resultaterne blev.


"Det lykkedes at overbevise kulturministeren om, at de generelle støttepakker ikke alene kunne løse de folkeoplysende skolers og foreningers problemer," siger Per Paludan Hansen.

DFS’ kerneopgave

Per Paludan Hansen:
Som brancheorganisation er det en kerneopgave for DFS at sikre, at vores medlemsorganisationer kommer helskindet gennem en krise som denne. Derfor kastede vi mange kræfter ind i arbejdet.
Det lykkedes heldigvis at overbevise kulturministeren om, at de generelle støttepakker ikke alene kunne løse de folkeoplysende skolers og foreningers problemer. Til det fik vi god hjælp fra mange folketingspolitikere.

Carolina Magdalene Maier:
Gennem hele forløbet oplevede vi et meget konstruktivt samarbejde med både Kulturministeriet og de politiske ordførere.
Vores fokus var at hjælpe ministeriet og politikerne med at forstå, hvor kompleks og sammensat den folkeoplysende verden er. Med det udgangspunkt kunne vi sammen forsøge at forsøge at etablere hjælpeordninger og støttemuligheder, som kom hele det brede felt af folkeoplysende foreninger til gode.

Gode resultater, men amatørkulturen overset

Carolina Magdalene Maier:
Jeg synes, vi er lykkedes rigtig langt hen ad vejen, ikke mindst når det gælder aftenskolerne, daghøjskolerne, folkeuniversitetet og højskolerne.
Til gengæld er jeg ked af, at det ikke lykkedes os at skabe bedre støttemuligheder for amatørkulturen, selv om vi har presset på for dette hele vejen igennem. Med al respekt for Kulturministeriet har det vist sig, at amatørkulturen er et område, som i et politisk og myndighedsblik bliver overset. Det er rigtig ærgerligt, men det viser os også, at vi her har en særlig opgave fremadrettet.

Per Paludan Hansen:
Det er værd at bemærke, at vi var de første på Kulturministeriets område, som fik vores egen støttepakke, mens kunstnerne, kulturinstitutionerne og medierne måtte kæmpe i længere tid for deres sag. Jeg ser det som udtryk for, at både politikerne og ministeriet forstår og anerkender den betydning, folkeoplysningen har for borgernes livskvalitet og for fællesskaberne.

Stadig problemer, der skal løses

Per Paludan Hansen:
Selv om den værste sundhedskrise er ovre, og selv om folkeoplysningen har fået mulighed for at genåbne aktiviteterne, er det vigtigt at huske, at vi stadig står tilbage med særlige problemer. Sundhedsstyrelsen regler og anbefalinger begrænser nogle steder antallet af kursister på holdene, og det medfører omkostninger, f.eks. til fjernundervisning, særlige lokaler og ekstra rengøring. Vi risikerer også, at mange tidligere deltagere bliver væk, fordi de stadig er nervøse for at mødes med mange mennesker i et lokale. Derfor er det vigtigt, at de regler og rammer, som gælder, bliver administreret fleksibelt både i ministeriet og i kommunerne.

Carolina Magdalene Maier:
Vi vil udarbejde en grundig evaluering af, hvad krisen har betydet for folkeoplysningen, både akut og for det næste års tid. Krisen kan f.eks. få betydning for fremtidige bevillinger og bevillingskriterier. Helt banalt tager bevillingerne ofte udgangspunkt i det foregående års regnskab, og regnskaberne for 2020 vil være atypiske med mindre omsætning end normalt.


"Vi hjalp ministeriet og politikerne med at forstå, hvor kompleks og sammensat den folkeoplysende verden er," siger Carolina Magdalene Maier

Folkeoplysningen var de første på Kulturministeriets område, som fik vores egen støttepakke. Kunsterne, kulturinstitutionerne og medierne måtte slås længere for deres sag.

Per Paludan Hansen

Det bad DFS om – og det fik vi

- En oversigt over de ønsker og forslag, DFS fremsatte over for Folketinget og regeringen – og hvad der kom ud af det.

Ønske
Fremsat første gang den 15. marts.
Enten skal erhvervshjælpepakkerne udbygges, så de løser de økonomiske problemer, som aftenskoler, højskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter er ramt af, eller også skal der etableres særlige hjælpepakker for disse skoleformer.
De folkeoplysende skoler skulle tilbagebetale deltagergebyr og manglede derfor midler til faste udgifter og aflønning af undervisere og lignende.
Resultat:
I første omgang vedtog Folketinget den 19. marts en lov (L140). som gav kulturministeren tilladelse til at dispensere for gældende regler og gennemføre ekstraordinære støtteforanstaltninger for folkeoplysende skoler og foreninger.
Den 23. marts gav kulturministeren udtryk for, at de eksisterende erhvervshjælpepakker er tilstrækkelige, og at der ikke var grund til særlige hjælpepakker til kultur og folkeoplysning.
Den 31. marts indgik Folketingets partier en aftale om at oprette en pulje, der sikrer aftenskoler, højskoler og folkeuniversiteter op til 90% af deres tab dækket ved først af søge erhvervspakkerne og derefter søge denne pulje.
DFS arbejdede derefter videre for, at få daghøjskolerne inkluderet i denne pulje. Det indgik regering og partier aftale om den 20. april.

Ønske
Fremsat første gang den 15. marts.
Ministeriet skal stille e-lærings redskaber til rådighed for folkeoplysende foreninger.
Resultat:
Dette ønske blev ikke opfyldt.

Ønske
Fremsat første gang den 15. marts.
Der etableres en særlig ordning folkeoplysende skoler, der udbyder FVU og OBU, så de bliver tilskudsfinansierede, ikke resultatfinansierede. Skolerne kunne kun delvist gennemføre den planlagte undervisning virtuelt. De stod derfor med udgifter til lokaler og undervisere, men fik udbetalt tilskud på baggrund af afsluttede kurser.
Resultat
Dette ønske blev ikke opfyldt.

Ønske
Fremsat første gang den 16. marts.
Der etableres en pulje, hvor folkeoplysende skoler kan søge om kompensation for tabt deltagerbetaling.
Resultat
Det blev gennemført med den politiske aftale af 31. marts, som oprettede en pulje, der sikrer aftenskoler, højskoler og folkeuniversiteter op til 90% af deres tab dækket ved først af søge erhvervspakkerne og derefter søge denne pulje.

Ønske
Fremsat første gang den 16. marts.
Flere af DFS’ medlemsorganisationer får puljestøtte og lignende fra Kulturministeriet til nogle af deres aktiviteter. Denne støtte forudsætter normalt, at aktiviteterne gennemføres som anført i ansøgningen. Mange af disse aktiviteter kunne ikke gennemføres under corona-nedlukningen. Det var heller ikke muligt at overføre dem til et i forvejen planlagt efterårsprogram.
DFS opfordrede Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen til at udvise fleksibilitet og acceptere, at ikke alle aktiviteter, der er blevet lovet bevillinger, kan gennemføres eller udskydes, selv om udgifterne er afholdt på forhånd.
Resultat
Ministeriet og Styrelsen har ikke truffet nogen egentlig beslutning om dette, men det er vores opfattelse, at de i praksis udviser en rimelig fleksibilitet.

Ønske
Fremsat første gang den 16. marts.
Kommunerne skal fastholde og udbetale tilskud i henhold til folkeoplysningsloven til planlagt aktivitet i aftenskolerne. Helst skal Folketinget pålægge kommunerne en sådan praksis.
Resultat
I forbindelse med den politiske aftale den 31. marts opfordrer partierne og kulturministeren kommunerne til at følge en sådan praksis. Opfordringen bakkes op af Leon Sebbelin, der er formand for Kommunernes Landsforenings kulturudvalg. Den 3. april udsender kulturministeren et brev med opfordringen til kommunerne.
DFS er ikke bekendt med kommuner, som har afvist at følge opfordringen.

Ønske
Fremsat første gang den 24. marts.
I første omgang gjaldt støttepakkerne ikke foreninger og skoler, der normalt modtager mere end 50% offentlig støtte.
DFS foreslog denne begrænsning afskaffet.
Resultat:
En politisk aftale den 7. april afskaffede 50 %-reglen.

Ønske
Fremsat første gang den 31. marts.
Den særlige støttepakke for folkeoplysningen fra 31. marts gjaldt frem til 8. juni.
DFS opfordrede Folketinget og Kulturministeriet til at være parate til at forlænge løbetiden ud over 8. juni.
Resultat
Den 23. april blev støttepakken forlænget til 8. juli.
Den 15. juni blev støttepakken forlænget til 8. august.

Ønske
Fremsat første gang den 16. april.
Amatørkulturelle forening skal have særlig støtte, herunder kompensation for andre udgifter end faste udgifter.
Resultat
Ønsket blev ikke opfyldt.

Ønske
Fremsat første gang den 16. april.
Mindstegrænsen for støtteberettiget kulturbegivenheder på 1.000 deltagere/tilskuere skal være væsentlig lavere for amatørkulturelle foreninger.
Resultat
Den 19. april blev mindstegrænsen nedsat til 350. Dette var dog ikke tilstrækkeligt til at dække hovedparten af de amatørkulturelle begivenheder.

Ønske
Fremsat første gang den 16. april.
Der oprettes en pulje eller lånemulighed til amatørkulturelle foreninger for mistede indtægter, der skulle være brugt til at planlægge den kommende sæson.
Resultat:
Ønsket blev ikke opfyldt.


Bemærk
I denne oversigt indgår ikke ønsker og ordninger for efterskoler, frie fagskoler og ungdomsskoler, hvis forhold reguleres i Undervisningsministeriet.
Heller ikke forhandlinger og resultater omkring tidspunkter og betingelser for genåbning er med i denne oversigt.

 

Carolina Magdalene Maier
Kontakt

Carolina Magdalene Maier

Sekretariatschef

Hovedopgaver: Daglig og strategisk ledelse, politisk interessevaretagelse og betjening af DFS’ bestyrelse

Email: cmm@dfs.dk

Telefon: 33260373