DFS årsmøde: Hvordan får vi flere hverdagsdemokrater

DFS årsmøde: Hvordan får vi flere hverdagsdemokrater

Arrangementsdato: 25. april 2024

I anledningen af 175-års jubilæet for Grundloven inviterer DFS til årsmøde torsdag den 25. april 2024 kl. 13-15.45 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171, København K, hvor vi tager temperaturen på hverdagsdemokratiet. Årsmødet er åbent for alle.

Demokratiet udspiller sig ikke kun på Christiansborg og i stemmeboksen. Det udspiller sig – og bygger på – en lang række af minidemokratier i vores hverdag, lige fra forældrebestyrelser på folkeskolerne til foreninger i civilsamfundet og samtaler på de sociale medier. 

DFS arbejder hver dag for at fremme den demokratiske samtale og at styrke folkeoplysningens vilkår og vedkommenhed i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at understøtte de folkeoplysende foreningers arbejde med at fremme borgernes medbestemmelse, medansvar og aktive engagement i samfundets udvikling.

På årsmødet kan du blive klogere på, hvordan det står til med både de lokale og digitale demokratier anno 2024.

Program og tilmelding

Læs mere om årsmødet og se programmet og hvordan du tilmelder dig