Der bliver efterspurgt ungdomsoprør, men samtidig oplever mange unge et præstationspres. En minikonference sætter fokus på aktivisme, engagement og ungefællesskaber.
Overalt er der fokus på unge og deres engagement i samfundet. Der bliver efterspurgt ungdomsoprør, aktivisme og en stigende grad af ungedeltagelse i samfundet.
Samtidig oplever flere unge et præstationspres, og de stiller høje krav til sig selv. Mere end hver anden gymnasieelev har stresssymptomer.
I anledning af Det europæiske år for unge inviterer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til minikonference om unges aktivisme, engagement og ungefællesskaber den 21. september i Odense. Konferencen henvender sig til aktører inden for ungdomsområdet, som er optagede af aktivisme, engagement og ungeinddragelse
Styrelsen har inviteret organisationer, forskere og unge til at give bude på, hvordan aktivisme og engagement kan forstås.
Praktisk info
Tid: 21. september 2022 fra kl. 10:00 til 15:00
Sted: Odeon. Odeons Kvarter 1. 5000 Odense
Pris: Gratis
Arrangementet er pt. fyldt op, men man kan tilmelde sig en venteliste.