Hvordan skaber vi et rum, hvor vi gennem kulturen kan blive klogere på det, som er os fremmed, og som vi ikke forstår? Det forsøger vi at blive klogere på i en frirumsdebat, hvor vi sætter fokus på kulturmødets rolle i civilsamfundet i det evigt aktuelle og polariserende spørgsmål om integrationen af flygtninge.
Med hver sit ideologiske udgangspunkt diskuterer Tarek Hussein, jurist & debattør, og Thue Kjærhus, forstander Rønshoved Højskole, disse spørgsmål.
For at blive klogere på, hvad det gode kulturmøde består af, vil vi i give plads til nuancer og tvivl og forsøge at komme bag de holdningsforskelle, der ellers tegnes skarpt op, når spørgsmålet om kulturmøder i integrationen diskuteres.
Det forsøger vi at opnå med frirumsdebattens metoder. Stinne Krogh Poulsen, der er viceforstander Himmerlands Ungdomsskole og debatpilot Frirummet, vil styre de to debattører og publikum i gennem Frirummets tre faser.
Praktisk Info
Tid: fredag d. 26.08. Kl. 15.00 - 16.00
Sted: Brøndum, KulturPladsen, Nykøbing Mors
Arrangør: Dansk Folkeoplysnings Samråd og Frirummet