Regeringen taler pænt om civilsamfundet, og der er løfter om hjælp i regeringsgrundlaget. På Folkemødet vil to politikere fra regeringspartierne fortælle, hvad vi reelt kan forvente.
Der er løfter til civilsamfundet i regeringsgrundlaget. Regeringen vil lette foreningerne for administrative byrder, blandt andet i forhold til bankerne. Den vil også arbejde for en stabil grundfinansiering af det frivillige sociale arbejde i stedet for midlertidige projektbevillinger.
Nu har røgen fra konfettikanonerne lagt sig, og det frivillige Danmark står tilbage med spørgsmålene: Hvordan kommer opbakningen konkret til udtryk, og hvordan bliver civilsamfundets aktører ordentligt involverede i udformningen at fremtidens løsninger?
Fredag på Folkemødet har du mulighed for at diskutere, hvad der skal til, og hvad vi kan forvente, med Kim Valentin fra Venstre og Karin Liltorp fra Moderaterne. Anna Bjerre, Frivilligrådet, Per Paludan Hansen, DFS, og Karin Ingemann, CFSA, vil holde politikerne fast på løfterne.
Praktisk info
Tid: Fredag den 16.6. kl. 10.30
Sted: Folkeoplysningens Telt (C17) på Cirkuspladsen over for Domen.
Deltagere:
- Kim Valentin, MF, medlem af kulturudvalget, Venstre
- Karin Liltorp, MF, civilsamfundsordfører, Moderaterne
- Anna Bjerre, formand, Frivilligrådet
- Per Paludan Hansen, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd
- Karin Ingemann, forperson for Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Moderator: Anders Folmer Buhelt, Akademiet for Social Innovation
Arrangører:
Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA)
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Frivilligrådet