Hvordan skaber man rum til læsning og fordybelse?

Hvordan skaber man rum til læsning og fordybelse?

Arrangementsdato: 23. januar 2024

Grundtvigsk Forum sætter fokus på læsning og fordybelse på et seminar. Her kan man få input til arbejde med læsekredse, litteraturkurser og andet.

 

Er det blevet sværere at fordybe sig? Hvad skal der til for at åbne eller genåbne vores opmærksomhed? Hvad sker der, hvis vi dykker fordybede ned i litteraturen?

Eksperimenter og udforskning

Med støttemidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd har Grundtvigsk Forum afholdt en række arrangementer, netop med fokus på læsning, ord og fordybelse.

Til januar bydes interesserede parter igen indenfor, denne gang til et seminar, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan man kan skabe fordybede rum for læsning.

Seminaret selv giver tid til fordybelse, når det i 5,5 time udforsker og eksperimenterer med fordybelsesformater, diskuterer hvordan vi skaber rum til fordybelse og læsning, og inspirerer dig til at arbejde med din egen fordybelsesevne.

På seminaret kan du opleve blandt andre:

Kristiane Hauer, ph.d., forfatter og forsker i læsning, litteratur og fordybelse

Jakob Moll, medstifter af Zetland og Forlagschef for Zetlands nystiftede forlag

Lea Fløe Christensen, litteraturformidler og foredragsholder

Josefine Klougart, Forfatter

Alle er velkomne

Uanset om du synes, at det kunne være spændende at lære mere om læsning og fordybelse som privat, eller om du skal bruge de nye input professionelt, er du velkommen til at deltage i seminaret.

Praktisk

Tid: 23. januar 2024, 10:00 – 15:30

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K