Individuelt ansvar eller strukturelle magtforhold
Konference om bæredygtig uddannelse:

Individuelt ansvar eller strukturelle magtforhold

Arrangementsdato: 23. november 2023

Hvordan kan Uddannelse for Bæredygtig Udvikling mindske modsætningen mellem individuelt ansvar og strukturelle magtforhold? Det er temaet for UBU.NU’s årlige konference.

Konferencen vil byde på didaktiske inspirationer og skitser til undervisning for bæredygtig udvikling.

UBU.NU er et netværk og årlig begivenhed, der sætter fokus på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) på nationalt plan. DFS er medlem af UBU.NU.

UBU-partnerskabernes rapport

Konferencen arbejder i naturlig forlængelse af de otte UBU-partnerskaber og deres rapport “På vej mod Uddannelse for Bæredygtig Udvikling” fra september 2022.

Rapporten kortlagde arbejdet med UBU på tværs af uddannelsessektoren og præsenterer barrierer og forslag til initiativer, der kan sikre rammerne for, at alle elever, studerende og kursister på alle uddannelsesniveauer og -områder modtager uddannelse for bæredygtig udvikling med udgangspunkt i en helhedstænkning af institutionen, hvor bæredygtighed tænkes ind i både undervisning, drift, ledelse og samarbejde med det omgivende samfund.

Hovedoplæg leveres af professor emeritus, Jeppe Læssøe, DPU, Aarhus Universitet og Elin Sæther, lektor ved Læreruddannelsn, Oslo Universitet. Herudover vil det være muligt at vælge to workshops, som vil give forskellig inspiration til brug i undervisningen.

Workshop-muligheder

Formiddag

  1. Man er aldrig for lille til bæredygtighed – bæredygtighed i dagtilbud!
  2. Grøn omstilling i danskfagets litteraturundervisning
  3. Elevengagerende klimaundervisning på erhvervsuddannelserne
  4. Udfordringer og muligheder i uddannelse for bæredygtig udvikling
  5. Engagementsuniverset Metropolis – skab håb og handlekraft gennem fortælling
  6. En whole school tilgang til uddannelse for bæredygtig udvikling

Eftermiddag

  1. Klimaforandringer, tab af biodiversitet og social ulighed trænger sig på – læreprocesser med UBU på pædagoguddannelsen
  2. Fra jord til bord til børn
  3. Hvordan kan vi arbejde med fejl, langsommelighed og fællesskab som pædagogiske veje til bæredygtig dannelse?
  4. Kreative byggeklodser til klimaundervisning i udskolingen
  5. Når trivsel og bæredygtighed går op i en højere enhed
  6. Status på arbejdet med bæredygtig udvikling i læreruddannelsen

Info og praktisk

Tid: 23. november 2023 kl. 10-17 (Registrering og kaffe: 9.30-10.00)

Sted: Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V.

Tilmeldingsfrist: Senest d. 9. november 

Pris: 300 kr., inkl. forplejning