Når en aktivitet ikke kan støttes efter folkeoplysningsloven, kan den nogle gange støttes efter kommunalfuldmagten. Men hvordan er reglerne på området? Hvilke krav skal opfyldes? Det kan du få indsigt i på et kursus, som Fritid og Samfund står bag.
Hvis den lokale udlægning af folkeoplysningsloven spænder ben for et interessant tiltag på fritidsområdet, kan det så få støtte via kommunalfuldmagten.
Ja, ofte kan et nyt tiltag på forenings- og idrætsområdet støttes via kommunalfuldmagten, hvis det lever op til nogle forskellige kriterier. Men her er ikke tale om et tagselvbord.
På dette kursus ser Fritid og Samfund nærmere på kommunalfuldmagtens anvendelsesområde og afgrænsning. Kurset kommer også omkring den øvrige lovgivning, der er relevant, hvis en aktør eller en aktivitet (muligvis) kan støttes ad den vej.
Praktiske informationer
Dato: Onsdag 7. maj 2025
Tid: kl. 10-15
Sted: DGI-huset i Aarhus
Tilmeldingsfrist: 25. marts 2025
Arrangør: Fritid og Samfund