Aftenskoler kan skabe nye former for fleksibel voksenundervisning og få kommunalt tilskud til det, hvis de benytter sig af de muligheder, der ligger i folkeoplysningsloven under begrebet ’undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer’.
Men kun få aftenskoler benytter sig af muligheden, og der hersker usikkerhed både i voksenundervisningen og i kommunerne om, hvordan man helt praktisk kan gøre, og hvad der kan godkendes til tilskud.
Nu kan du blive klogere på, hvad ’fleksible tilrettelæggelsesformer’ åbner af muligheder for aftenskolerne. Hvad kan godkendes ifølge folkeoplysningsloven, og hvad kan ikke godkendes? Hvilke krav kan en kommune med god ret stille, når en aftenskole søger tilskud til undervisning efter fleksible tilrettelæggelsesformer?
Praktisk
Tid: Onsdag 23. oktober 2024, kl. 10-15
Sted: Roskilde Kongres- og Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde
Tilmeldingsfrist: 13. oktober 2024
Arrangør: Fritid og Samfund