Folkeoplysning både foregår i fællesskab og sigter på fællesskab. Det er fokus, når Videnscenter for folkeoplysning for fjerde gang inviterer til flere-dages konference.
En lang række eksperter og repræsentanter for det folkeoplysende arbejde holder oplæg og sætter rammen for debatterne. Konferencen består af et par fællessessioner, men hovedparten af konference foregår i en lang række mindre valgfrie sessioner.
Førstedagens fællessession tager udgangspunkt i Vifo’s store undersøgelse ”Folkeoplysning i kommunerne”. Malene Thøgersen og Mette Eske fra Vifo præsenterer nogle af resultaterne, og bagefter diskuterer Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef, DFS, med Leon Sebbelin, formand, Kultur-, erhverv-, og planudvalget, KL.
”Folkeoplysning – et fællesskab for alle?” er overskriften på andendagens fællessession, hvor et panel diskuterer, hvem folkeoplysningen er til for. I panelet er Stine Kirk Jensen, formand, KFUM-spejderne, Chris Preuss, formand, DUF, Per Paludan, formand, DFS, og Mogens Kirkeby, formand, ISCA (The International Sport and Culture Association (ISCA) og bestyrelsesmedlem, DGI.
I gruppesessionerne holder flere repræsentanter for DFS’ medlemsorganisationer oplæg:
- Henrik Christensen, formand i Oplysningsforbundenes Fællesråd og næstformand i DFS
- Peter Bendix, formand, Dansk Friskoleforening
- Torben Vind Rasmussen, formand, Efterskoleforeningen
- John Meinert Jakobsen, direktør, AOF Danmark
- Carolina Magdalena Maier, sekretariatschef, Dansk Folkeoplysnings Samråd
Praktiske informationer
Tid: 29.-30. september 2021
Sted: Hotel Faabog Fjord, Svendborgvej 175, 5600 Faaborg