Vifo-webinar om folkeoplysningen i kommunerne

Vifo-webinar om folkeoplysningen i kommunerne

Arrangementsdato: 28. april 2021

Bliv klogere på, hvordan landets kommuner sætter rammer for folkeoplysningen og organiserer økonomi, aktiviteter og procedurer. Vifo-medarbejdere holder oplæg på baggrund af en stor undersøgelse.

Foto: Peter Grosen

Foto: Peter Grosen

Vifo har for nylig offentliggjort undersøgelsen ”Folkeoplysningen i kommunerne’”. Den er baseret på et omfattende spørgeskema til alle landets kommuner og dermed skabt et grundigt indblik i kommunernes rammer for økonomi, aktiviteter og procedurer på folkeoplysningsområdet

På webinaret fortæller senioranalytiker Malene Thøgersen og analytiker Mette Eske om de mest centrale resultater fra undersøgelsen. De vil blandt andet belyse disse spørgsmål:

  • Hvordan fordeler de kommunale tilskud til aftenskoler sig på almen undervisning, handicapundervisning, små hold og fleksibelt tilrettelagt undervisning?
  • Hvilke modeller bruger kommunerne, når de beregner medlemstilskud til foreningerne?
  • Hvordan ser det ud med aktivitetsniveauet på tværs af land og by?
  • Hvordan er § 35 stk. 2-udvalgene organiseret, og hvilke kompetencer har de?

Praktisk

Tidspunkt: onsdag 28. april kl. 11-12

Pris: Webinaret er gratis.

Tilmeldingsfrist: mandag 26. april