Corona-støtte til aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter forlænges

Corona-støtte til aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter forlænges

Redaktionel dato: 15. maj 2020

Folketinget har godkendt et forslag fra regeringen om at forlænge hjælpepakken til folkeoplysning og folkehøjskoler med en måned til og med 8. juli 2020.

Corona-støtte til aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter forlænges

Samtidig forlænger Folketinget hjælpepakkerne til medievirksomheder og kunstnere med kombinationsindkomster.

Kulturminister Joy Mogensen siger:

"Selv om vi er startet med en gradvis genåbning af vores samfund, er der stadig brug for at holde hånden under vores kulturliv, medier og folkeoplysningen.

Regeringen og Folketinget har derfor besluttet at forlænge tre hjælpepakker til kulturområdet. Både medievirksomheder, kunstnere og folkeoplysningen og folkehøjskoler står i en meget svær økonomisk situation, som for mange vil strække sig ind i juli. Derfor sikrer vi nu, at de kan få en ekstra håndsrækning også i den næste svære tid.”

Mere information om hjælpepakkerne og kompensationsordningerne på kulturområdet på Kulturministeriets hjemmeside

Kulturministeriets Corona-hotline: 33 74 50 00

Oversigt over information og støttemuligheder for DFS’ medlemsorganisationer