Arbejder du med unge, eller er du optaget af de unges engement i samfundet? Så er Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) kommende webinar måske noget for dig.
I løbet af webinaret vil analytikere fra Vifo fremhæve centrale pointer fra tre forskellige undersøgelser, der alle har unges engagement og aktive medborgerskab som omdrejningspunkt. Webinaret taget fat på spørgsmålet om, hvordan man bedst understøtter de unges engagement videre.
En undersøgelse har set nærmere på, hvordan foreningerne kan fastholde unge, der tager på efterskole, når de kommer hjem. En anden dugfrisk undersøgelse fortæller om højskolernes arbejde med at gøre højskoleelever til forandringsagenter inden for bæredygtighed, mens den tredje undersøgelse handler om lederuddannelse og engagement i de uniformerede korps.
Praktisk
Tid: 17. april fra 15.00-16.30.
Sted: Webinar.
Tilmeldingsfrist: 15. april kl. 15.00.
Arrangør: Videnscenter for Folkeoplysning.