Micro-credentials kan give flere adgang til uddannelse

En micro-credential er et bevis på det læringsudbytte, man har fået af et kursus eller et andet kort læringsforløb. ”Jeg vil anbefale, at den folkeoplysende verden blander sig i debatten om, hvordan de skal blive til virkelighed i Danmark,” siger lektor Bodil Husted.

Af Michael Voss

Efter en flere år lang proces anbefaler EU’s Ministerråd medlemslandene at indføre micro-credentials. I dette interview forklarer Bodil Husted, hvad micro-credentials er, og hvilken betydning det kan få. Bodil Husted, der er Lektor og forskningsmedarbejder i Program for Professionsdidaktik, VIA UC. Hun er også med i Ekspertnetværket for validering under Nordisk netværk for Voksnes Læring (NVL).

”Der er endnu ikke et dansk ord for micro-credentials, men man kunne fx kalde det mikro-meritter, som man gør i Sverige. En micro-credential er et bevis for det læringsudbytte, som en person har opnået efter et kort læringsforløb. En microcredential er defineret ved at have et stærkt arbejdsmarkedsrettet fokus.

Den læring, der foregår i folkeoplysende skoler, kan vise sig også at være værdifuld for opnåelsen af en micro-credential forklarer Bodil Husted.

Grundprincipper

Ministerrådets anbefalinger er ikke en færdigudviklet model, og det er nu op til medlemslandene at udarbejde egentlige systemer for micro-credentials.

”Der er to grundprincipper i EU-anbefalingen. Det ene kaldes ”portability”. Det betyder, at man kan tage beviset på læringsudbyttet med til uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser på tværs af brancher, sektorer og uddannelser, og at det skal være underlagt en form for kvalitetssikring.

Det andet princip er begrebet ”stackability”. Det indebærer, man kan lægge dem oven på hinanden – stable dem - så de tilsammen giver det nødvendige niveau for f.eks. at blive optaget på en uddannelse eller være kvalificeret til at bestemt job.”

Alle typer kompetencer

Grundelementet i micro-credentials er den konkrete faglige læring, men de kan også inddrage andre former for kompetencer:

”Der er i dag et stort fokus på det, nogle kalder de bløde kompetencer. I EU anerkender man, at de faglige færdigheder ikke kan stå alene, og at f.eks. sociale færdigheder, læringskompetencer og kommunikative kompetencer har stor betydning for borgernes muligheder i uddannelserne og på arbejdsmarkedet.

Micro-credentials skal kunne dokumentere både den ”lille” faglige læring og de brede man har i forvejen – det man også kan kalde arbejdslivskompetencer. Derfor taler man også om, at nogle af kompetenceelementerne i en micro-credential kan opnås gennem en realkompetencevurdering.

Det kan gøre micro-credentials interessante for folkeoplysningen. Men det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan man dokumenterer disse kompetencer.”

I det hele tager lægger Bodil Husted stor vægt på, at der skal falde meget mere på plads, før de første micro-credentials bliver udstedt.

”Det gælder ikke bare, hvordan man dokumenterer læringsudbyttet, men også hvem der skal have mulighed for at udstede dem.

Et redskab for ligestilling

Bodil Husted ser mange positive muligheder i micro-credentials:

”For mig er ligestillingsperspektivet nok det vigtigste. Det giver nye grupper adgang til uddannelser, selv om de ikke har den almindelige adgangsgivende formelle uddannelse. Mennesker, som står svagt i forhold til job og omstilling på arbejdsmarkedet, kan gradvist i små bidder tilegne sig viden og færdigheder og dokumentere det.

I EU-anbefalingerne handler det i høj grad om, at arbejdskraften hurtigt og fleksibelt kan tilegne sig lige netop de kompetencer, som de store forandringer i samfundet og på arbejdsmarkedet kræver.

Man kan f.eks. tage en bygningsingeniør, som bliver nødt til at forholde sig til nye grønne krav til byggeriet, for at kunne passe sit arbejde eller få et nyt. Det kræver ikke nødvendigvis en lang efteruddannelse, og ofte skal det gå hurtigt. Han kan tage et mindre kursus om lige netop de regler og dokumentere det med en micro-credential.”

Hvem og hvordan?

Men micro-credentials er ikke uden problemer ifølge Bodil Husted:

”Der er mange usikkerheds-momenter. Er det muligt at fange både faglige og bløde kompetencer og formulere det, så det er entydigt og objektivt, hvad læringsudbyttet er? Kan man være sikker på, at de vil blive anerkendt? Har alle udbydere af læringstilbud kompetencer og tid til at udstede dem?

Det er tænkt som et digitalt bevis, men det kan forhindre nogle grupper i samfundet i at få glæde af dem.”

Åbent og fordomsfrit

Micro-credentials kan blive relevante for de folkeoplysende læringstilbud, mener Bodil Husted.

”For nylig holdt jeg et oplæg på et seminar i NVL. Der kunne jeg høre, at nogle af deltagerne fra folkeoplysningen er nervøse for, at micro-credentials kommer til at formalisere noget, der ikke kan eller bør formaliseres.

Jeres læringsform skal selvfølgelig ikke lade sig underlægge et entydigt formaliseringsformat. Men det her er en del af et nyt, øget fokus på livslang læring, som de folkeoplysende skoler bliver nødt til at forholde sig til. Jeg tror, at I skal være åbne over for det, også af hensyn til de af jeres deltagere, som har brug for denne form for dokumentation af læring.

Der skal nu foregå et udviklingsarbejde i Danmark. Det er min anbefaling, , at det kommer til at foregå i partnerskaber med alle aktører på området. Ingen har den endelige løsning, og ingen kan alene, her og nu, definere, hvad micro-credentials skal være i Danmark. Derfor synes jeg, at I skal forholde jer åbent og fordomsfrit til det.”