Dialog mellem folkeoplysningen og statsministeren

Dialog mellem folkeoplysningen og statsministeren

Her til formiddag deltager DFS’ formand Per Paludan Hansen i et møde med statsministeren og kulturministeren. Sammen med 12 andre repræsentanter for idrætten og foreningslivet skal de diskutere, hvordan idræt og foreninger kan spille en aktiv rolle i den aktuelle situation.

Dialog mellem folkeoplysningen og statsministeren

(Artiklen er redigeret 16-04-20, kl. 13.55) På mødet vil statsministeren indlede, og kulturministeren vil præsentere en status over situationen. Herefter vil hver af de 13 organisationsrepræsentanter præsentere deres syn på krisens betydning og ideer til, hvordan idræt og foreninger kan spille en aktive rolle i de kommende uger og måneder.
Per Paludan Hansen vil fortælle, hvordan folkeoplysningen bidrager i den aktuelle situation, og hvordan vi kan gøre det frem over.

Amatørkulturen
Blandt DFS’ medlemsorganisationer har især dem, der arbejder med amatørkultur, stadig store udfordringer. Festspil, lokale teatre og lokale orkestre er hårdt ramt, da de har få faste udgifter og mange løbende/honorarer, som ikke kan refunderes. Selv om disse kulturinstitutioner er små, er det alvorlige udfordring for dem.
Konkret mister de mange penge i honorarer til instruktører, orkesterledere, osv., som er afholdt, og som de ikke kan få refunderet, da det ikke er faste udgifter. Oveni har de mistet millioner i udeblevne billetindtægter. Denne indtægt skulle have dækket administration, forberedelse (øvetimer, mm.) til efter sommerferien.
En mulig løsning vil være, at der etableres en ordning, som betyder at foreninger kan søge kompensation for tabte udgifter, som ikke er faste (honorarer til instruktører, dirigenter, oplægsholderes, mm.) - med et langt mindre krav om min antal deltagere end de 1000.

Andre udeståender
Derudover efterspørger mange af DFS’ medlemmer et tal for, hvilke ”større forsamlinger”, som vil være ramt af forbud hen over sommeren. Det er vigtigt af få klar besked, fordi der er udgifter, som skal afholdes nu.
Som mulig løsning foreslår DFS, at der oprettes en pulje eller en attraktiv lånemulighed for at kompensere for de mistede indtægter, som skulle være anvendt til at forberede næste sæson. Hvis der ikke etableres en mulighed for dette, kan det føre til fyringer den anden side af sommeren.
DFS oplever også et behov for en ændring i bekendtgørelsen, som gør det muligt at slække på kravet til at bevillinger og tilskud skal have genereret den planlagte aktivitet – eller bare en hensigtserklæring fra Kulturministeriet om, at man ikke vil lade foreninger dreje nøglen om eller komme ud af 2020 med store underskud på grund af at bevillinger er krævet tilbagebetalt.

Virtuelle fællesskaber og story-telling
Folkeoplysningen er klar til genåbning på sundhedsmæssig forsvarlig vis. Indtil dag er folkeoplysningen klar til at tilbyde nye digitale fællesskaber som erstatning for de mistede fysiske fællesskaber.

DFS arbejder netop nu med at etablere et storytelling-projekt, hvor almindelige danskere kan mødes virtuelt, fortælle om deres hverdagserfaringer under corona-isolationen og derigennem blive både inspireret og spejlet af hinanden. Ideen er få folk til at føle at de ikke er alene – selv om de fysisk sidder alene derhjemme.