Viden
Sundhed og trivsel
Folkeoplysende aktiviteter gavner befolkningens sundhed og trivsel, både fysisk og mentalt.
Indholdsfortegnelse
Vi ved, at den mentale sundhed styrkes, når man gør noget aktivt sammen med andre, der føles meningsfuldt. Det kunne være at deltage i folkeoplysningens frivillige fællesskaber og aktiviteter.
Folkeoplysende aktiviteter gavner befolkningens sundhed og trivsel, både fysisk, mentalt og socialt. Det gælder de mange specifikt sundhedsrelaterede tilbud. Det gælder også den øvrige folkeoplysning, fordi voksenlæring, frivilligt arbejde og meningsfulde fællesskaber styrker sundhed og trivsel. Vi har en lang tradition for at arbejde med dette emne i de folkeoplysende skoler og i foreningsregi.
I dag bliver flere og flere mennesker diagnosticerede med trivselsrelaterede sygdomme såsom stress, depression og livstilssygdomme som følge af fx overvægt eller rygning. Indsatsen for at styrke den generelle sundhed og trivsel er derfor nødvendig og vigtig at prioritere.
400.000
400.000 deltagere i sundheds-aktiviteter i folkeoplysende skoler og foreninger årligt.
250.000
250.000 deltagere i 20.000 aftenskolekurser i et sundhedsrelateret fag årligt.
120.000
120.000 deltagere i sundhedstilbud hos folkeoplysende foreninger hvert år. Her er bl.a. fokus på ensomhed, fællesskab, kost, motion, livsvaner og støtte til udsatte målgrupper.
350
350 folkeoplysende skoler har fag og kurser med særligt fokus på sundhedsfremme.
80
80 folkeoplysende skoler er for udsatte målgrupper; f.eks. elever der lider af overvægt, kroniske sygdomme, har psykiske diagnoser, misbrugsproblemer eller et handicap.
Mere sundhed og trivsel!
Vi har valgt at prioritere en række af FN's verdensmål, hvor folkeoplysning spiller en væsentlig rolle. Et af de mål handler om sundhed og trivsel.
Bedre samarbejde mellem kommuner og folkeoplysning om forebyggelse og rehabilitering
For at styrke samarbejdet med kommunerne om sundhedsfremme foreslår DFS: 1. Sundhedsfremmende partnerskaber skal skrives ind i lovgivningen 2. Folkeoplysningsmidlerne skal ikke betale for sundhedsfremme, som tilfældet er i dag 3. Tilføj folkeoplysningen i regeringens initiativer
Idekatalog
10 gode eksempler på, hvad folkeoplysningen kan på sundhedsområde.
Lad jer inspirere, lyder DFS' opfordring til folkeoplysende skoler og foreninger, kommuner, patientorganisationer og andre aktører.
Erfaringsopsamling
DFS har samlet viden om, hvor og hvordan folkeoplysning kan bidrage til sundhedsfremme.
Opsamlingen refererer til resultater og begreber fra nyere forskning og evalueringsrapporter, der dokumenterer, hvordan folkeoplysning arbejder med og styrker sundhed og trivsel på forskellige måder.
ABC for mental sundhed
DFS er en del af ABC for mental sundhed. Det er en bred forskningsbaseret indsats, der retter sig mod hele befolkningen. Indsatsen giver et nyt, positivt og handlingsorienteret fokus på mental sundhed, så det omfatter alt det, der fremmer trivsel og styrker os som mennesker.
Sammen om mental sundhed
DFS er med i ’Sammen om mental sundhed’. Formålet er at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen og mindske mentale helbredsproblemer. Det handler om at skabe trivsel og forebygge mistrivsel, fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer i arbejde.
Marianne ser mennesket – ikke handicappet
Marianne Babalolas bassin-træning øger deltagernes livskvalitet, fungerer smertelindrende og giver altid godt humør.
I 2017 modtog hun Aftenskolernes Sundhedspris.
Artikler og sider om sundhed
-
Amatørkulturen kan også løse samfundskriser
Inviter amatørerne med ombord i det råd, der skal se på, hvordan kunsten og kulturen kan være med til at løse tidens store kriser, foreslår formanden for AKKS.
-
Efterskolernes formand foreslår ungdomskommission
Det er rammerne for ungdomslivet, der skaber mistrivsel, skriver Efterforskoleforeningens formand i et debatindlæg, hvor han foreslår en ungdomskommission.
-
Guide til de fede fællesskaber
”Som Fællesskabsguider er vi klar til at møde mennesker, hvor de er og guide dem videre til de fællesskaber, der passer til dem,” fortæller Sarah Auener.
-
Kreative aftenskoler - et alternativ til psykologventetider
Ni ud af ti unge med stress, angst eller depression trives bedre efter keramikkursus i aftenskolen, skriver to repræsentanter for oplysningsforbundet Fora.
-
Skriv folkeoplysningen ind i nyt regeringsgrundlag
Samtaler og oplysning i lokale fora skal hjælpe med at løse klima-, trivsels- og uddannelseskriserne. Det skrev DFS’ formand i en kronik i Kristeligt Dagblad.
-
”En verden blev åbnet for os”
Mennesker med stress, angst eller depression har deltaget i kulturelle aktiviteter og oplevelser. De fik et trygt rum og mulighed for at finde et fællesskab.
-
UDSKUDT - medlemskonference 2022
Hvad betyder bæredygtighed for Københavns kultur og fritidsliv? Og hvilken rolle kan folkeoplysningen spille? Det fortæller Esben Danielsen om på konferencen.
-
Mental sundhed kan læres
Et europæisk projekt har afprøvet de metoder og værktøjer, som aftenskoler i Danmark arbejder med. Det handler om at gøre noget aktivt sammen med andre.
-
Hvordan har de unge det?
Det andet af efterårets fire digitale morgenmøder - med Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på AAU CPH.
-
Sundhed og trivsel
En helhedsorienteret tilgang og indsats skal styrkes i kampen mod ulighed i sundhed.
-
Bæredygtige fællesskaber kan hjælpe ensomme
Bæredygtige fællesskaber er demokratiske og involverende fællesskaber, modvirker tendensen til, at enhver er sin egen lykkes smed, skriver aftenskoler og for...
-
Efterskole-elever løber 100.000 kilometer
Over 10.000 elever og 1.500 ansatte løb to gange rundt om jorden – tilsammen. Lindenborg Efterskoles elever havde i forvejen løbet til Tunis.
