Efterskolernes formand foreslår ungdomskommission
Debat

Efterskolernes formand foreslår ungdomskommission

Redaktionel dato: 19. december 2022

Det er rammerne for ungdomslivet, der skaber mistrivsel, herunder øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens blandt unge til at vende problemerne indad, skriver Efterforskoleforeningens formand i et debatindlæg, hvor han foreslår en ungdomskommission.

Torben Vind Rasmussen er formand for Efterskoleforeningen og bestyrelsesformand for Center for Ungdomsforskning. Den 14. december skrev han dette debatindlæg i netmediet Skolemonitor. Vi bringer det her i fuld længde.

 

"Vi skylder en hel ungdomsgeneration, at vi formulerer en strategi med konkrete løsninger, der styrker trivslen blandt unge," skriver Torben Vind Rasmussen.

"Vi skylder en hel ungdomsgeneration, at vi formulerer en strategi med konkrete løsninger, der styrker trivslen blandt unge," skriver Torben Vind Rasmussen.

For mange unge mistrives. Det mærker vi på efterskolerne og mange andre steder, der har med unge mennesker at gøre.

Mistrivsel blandt unge var en del af debatten under valgkampen og er blevet diskuteret helt ind i forhandlingerne om en ny regering. For nylig var unges trivsel således på dagsordenen til et temamøde på Marienborg.

Center For Ungdomsforskning, CeFU, udgav for nylig ny forskning på området med rapporten ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering.’ Konklusionen er, at det er rammerne for ungdomslivet, der skaber mistrivsel, herunder øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens blandt unge til at vende problemerne indad. Det skaber en ny udsathed blandt unge fra alle samfundslag.

CeFU bruger blandt andet begrebet ’hverdagsacceleraton’ om unges oplevelse af, at der hele tiden er noget der kalder, hvad enten det er skole, venner, fritidsaktiviteter, frivilligt arbejde eller sociale medier.

Konkrete løsninger skal sikre trivsel

Vi står med et rigtigt stort problem. Men vi har ingen løsninger. Kun de færreste partier kom med konkrete bud på løsninger under valgkampen. SF kom dog med en 10-punktsplan primært for skolen og psykiatrien. Det giver absolut mening at sikre flere hænder i børnehaver, skole og SFO, og det giver mening at prioritere hurtigere hjælp til psykiatrisk behandling. Men det er ikke nok.

Vi skylder en hel ungdomsgeneration, at vi formulerer en strategi med konkrete løsninger, der styrker trivslen blandt unge. Der skal en bredt funderet ungdomskommission til. Den skal skabe rammerne for, at initiativer og fællesskaber kan vokse mange forskellige steder i samfundet.

Det er ikke nok, at Reformkommissionen senere kommer med anbefalinger om nye reformer. Det er heller ikke nok, at organisationen ’Sammen om skolen’ sætter trivsel på dagsordenen i de statslige organisationer.

Problemerne kan ikke løses med endnu mere styring i skolen. Vi kan godt slække på de formelle krav, men hvis vi for alvor skal rykke ved vilkårene for børn og unge, er det helt afgørende, at vi skaber friere rammer til at finde gode lokale løsninger. Ikke kun i skolen, men også i fritidslivet, i fritidsjobbet og andre steder, hvor unge møder hinanden.

Det kan være at styrke lokale overgange fra skole til fritid. Det kan være lokale oplysningsforbund, der tilbyder ungdomsfritidsklubber. Det kan være frie skoler, der udvikler en ny frivilligstrategi. Fælles for de ideer er, at det er løsninger, der kommer nedefra og ikke er styret oppefra.

Tag ansvar

Vi har med et samfundsansvar at gøre, som skal løses kollektivt af alle de organisationer, der bidrager til hverdagsaccelerationen. Jeg er overbevist om, at der ligger masser af løsninger lige for, hvis vi får mulighed for at udvikle lokale løsninger.

Da den daværende regering i 1945 nedsatte en ungdomskommission med Hal Koch i spidsen, blev det til et langsigtet arbejde, der først sluttede i 1952. Vi skal ikke bruge syv år på en ny kommission, men det er vigtigt, at vi tænker langsigtet, og det er vigtigt, at vi får organisationsfolk med, der ikke alene kan finde gode løsninger, men også føre dem ud i virkeligheden i hverdagen.

Stat og civilsamfund er ikke to alen af et stykke, men har tværtimod hvert sit afsæt til at skabe optimale betingelser for unges liv, identitetsdannelse og fremtid. Begge afsæt er afgørende for en ny ungdomskommissions succes.

Lad os komme i gang!

Den nye regering er enig

Samme dag, som Torben Vind Rasmussens indlæg blev bragt i Skolemonitor, offentliggjorde SMV-regeringen sit regeringsgrundlag, som indeholdt dette forslag:

”Regeringen vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, samt hvordan robusthed og myndiggørelse styrkes. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.”

Regeringsgrundlaget, side 23.