Vilkår og vedkommenhed

Vilkår og vedkommenhed

Redaktionel dato: 17. april 2020

Traditionen, borgernes behov og beslutningstagernes krav

Nye samfundsmæssige udfordringer giver anledning til nye bevægelser og behov blandt borgerne. Det ses aktuelt i den store klimabevægelse.

Det giver folkeoplysningen en mulighed for at flytte sig med tiden som en refleksion af deltagernes ønsker og behov på den ene side og på den anden side med afsæt i folkeoplysningens egen tradition for, at stærke fællesskaber kan flytte samfundet.

Set i det perspektiv kan folkeoplysningen med udgangspunkt i sit særlige menneskesyn og værdigrundlag fremover være en endnu større del af løsningen på væsentlige samfundsmæssige spørgsmål, som for eksempel digitalisering, integration, borgerinddragelse, anti-radikalisering, klimaforandringer og livsstilssygdomme som stress og depression. Folkeoplysningen kan bidrage til en mere bæredygtig verden.

Det er dog vigtigt, at folkeoplysningens bidrag til samfundet defineres af folkeoplysningen selv. Et øget politisk pres for dokumentation af en snævert anskuet økonomisk nytteværdi passer f.eks. dårligt både med folkeoplysningens egen tradition, men også med feltets egentlige formål; nemlig at bibringe et sæt af værdier, kundskaber og et engagement, der sætter den enkelte i stand til omtanke, eftertænksomhed, kritik og demokratisk samtale – med andre ord til at leve som en myndig borger i et nutidigt, demokratisk samfund.

De folkeoplysende organisationer er kendetegnet ved, at deres opdrag kommer fra civilsamfundet. Der kan dog til tider være et pres udefra, som ønsker at folkeoplysningen helst skal varetage de opgaver, som staten og kommunerne enten ikke har ressourcer eller kompetencer til.

Folkeoplysningen skal naturligvis også byde ind på at løse de samfundsmæssige udfordringer, som defineres af andre. Det kan folkeoplysningen med fordel gøre i relevante partnerskaber med både offentlige myndigheder, erhvervslivet og det øvrige civilsamfund.

Sådanne partnerskaber kan sikre et fælles fokus på udfordringer, der ikke begrænser sig til en af de tre samfundssfærer: stat, marked og civilsamfund. Det gør de færreste udfordringer. Derfor er flere partnerskaber en nøgle til en mere succesfuld og organisk forståelse af samfundets udfordringer og deres løsninger. Det er blot vigtigt, at folkeoplysningen samtidig holder fast i sin egenart.

Folkeoplysningen er rundet af civilsamfundet, og derfor må den altid gribe til civilsamfundet som udgangspunkt – samtidig med at den skal deltage i og inspirere til samarbejde og partnerskaber med de øvrige samfundssfærer.

En anden aktuel opgave for folkeoplysningen er, at den i en tid med mange nye og ofte løse organiseringsformer skal kunne tiltrække nye målgrupper i et stadig øget udbud om konkurrerende muligheder – både kommercielle, offentlige og fra civilsamfundet i øvrigt.

Samtidig gør stadig faldende tilskud og dermed stigende deltagerbetaling på nogle former for folkeoplysning det relevant at spørge, om folkeoplysningen også i fremtiden kan være et åbent tilbud for alle.

(Uddrag af DFS' strategi 2020-2022)