Folkemødet 2023
De unge uden job og uddannelse har brug for empowerment
Seneste nyheder
”Vi styrker deres handleevne, kontrol og ejerskab over de beslutninger, der påvirker deres levevilkår, hverdag og fremtid.” Sådan underbyggede Elise Greve titlen på DFS’ folkemødevent ”Vi har løsningen”.
Fra venstre: Moderator Sofie Buch Hoyer, David Dreyer Lassen, Noemi Katznelson, Elise Greve og Lars B. Kristensen
Af Michael Voss
Modsætningen var til at tage at føle på, da de unge og unge voksne uden uddannelse og job blev sat til debat i Folkeoplysningens Telt på Folkemødet.
På den ene side stod David Dreyer Lassen fra Reformkommissionen med den økonomiske tilgang og de institutionelle løsninger. På den anden side stod daghøjskolelederen, ungdomsskolelederen og ungdomsforskeren.
Som Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning sagde - henvendt til David Dreyer Lassen - da hun præsenterede sig: ”I har været stærke på den økonomiske tilgang. Jeg ser det fra de unges vinkel og fra et pædagogisk perspektiv.”
En attraktiv ungdomsuddannelse
Indledningsvist præsenterede David Dreyer Lassen nogle af Reformkommissionens vigtigste forslag til at løse det problem, at der år efter år bliver ved med at være 40-50.000 unge mellem 18 og 25, som hverken er i job eller i gang med en uddannelse.
Han forklarede, at mange af Kommissionens forslag retter sig mod at undgå, at de unge kommer i den situation, og derfor handler om daginstitutioner og folkeskole. Blandt andet skal det praktiske fylde meget mere i skolen.
Et andet forslag er den nye to-årige ungdomsuddannelse, Hpx.
”Det skal være et sideordnet alternativ til gymnasiet, en attraktiv ungdomsuddannelse, der også tilbyder de unge et socialt fællesskab. Hpx skal åbne nye muligheder for de unge: erhvervsuddannelser, men også andre uddannelser,” sagde han.
Forslaget om til gengæld at afskaffe 10. klasse begrundede han med, at de unge oplever for mange skift, fra 9. klasse i folkeskolen til særlige 10. klasses-centre til først ét trin og så et andet trin på erhvervsuddannelserne.
David Dreyer Lassen repræsenterede Reformkommissionen
Vores forslag behøver ikke blive til virkelighed
”Jeg vil ikke ligge søvnløs, hvis Hpx ikke bliver til noget, men det vil ærgre mig, for det var mig, der fandt på navnet,” sagde David Dreyer Lassen med et smil.
Senere på mødet sagde han: ”Det afgørende for sådan en kommission og dens forslag er ikke, om forslagene bliver virkeliggjort, men at de sætter gang i den rigtige debat. Så kan det være, at det er noget delvist andet, der bliver gennemført.”
Link til Reformkommissionen
Link til tidligere DFS-artikler
Nye uddannelser kan koste dyrt
Noemi Katznelson roste Reformkommissionen for at være ambitiøse, og blandt de konkrete forslag støttede hun ideen om at bruge arbejdsmarkedet og civilsamfundet som en del af denne gruppes uddannelsesforløb.
Men hun advarede mod omkostningerne ved at etablere en helt ny ungdomsuddannelse: ”Meget går tabt i omvæltningsfasen. Man skal være sikker på, at det nye faktisk er bedre end det, man har.”
Noemi Katznelson påpegede, at afskaffelsen af 10. klasse vil betyde en tempoforøgelse på et år, for de unge, som går i gymnasiet. Det mener hun ikke, de har brug for.
Hun havde heller ikke tiltro til, at en Hpx og erhvervsskolerne er i stand til at skabe de gode sociale miljø for de unge, som Reformkommissionen ønsker.
Faglige, psykiske og sociale problemer
Efter eksperterne tog praktikerne over. Med konkrete eksempler beskrev Elise Greve eleverne i Randers Daghøjskole. Her fik vi ikke tal og generaliseringer, men Leos, AK’s, Michelles og Estelles historier. (se boksene)
”Vores deltagere er fagligt svage, har psykiske problemer og ofte diagnoser, og mange har været ude i misbrug og kriminalitet,” fortalte hun.
På daghøjskolen får de unge de faglige kompetencer, der er forudsætningen for at starte på en egentlig uddannelse, blandt andet Forberedende Voksenuddannelse og ordblindeundervisning.
”Men vi hjælper dem også til de uformelle kompetencer: selvtillid, selvværd, sociale kompetencer. Vi styrker deres handleevne, kontrol og ejerskab over de beslutninger, der påvirker deres levevilkår, hverdag og fremtid,” sagde Elise Greve, som også gav et indblik i de særlige metoder, der skal til:
”Vi har frihed til at tilpasse skemaerne til de enkelte unge. Sammen med dem sætter vi fælles mål og sikrer progression. Vi samarbejder med idrætten, Psykiatriens Hus og andre dele af civilsamfundet, og vi hjælper de unge med at skabe fællesskaber.”
Bulderbasser og depressive
Lars B. Kristensen, der er inspektør på Silkeborg Ungdomsskole, beskrev en målgruppe og en tilgang til de unge, der havde mange fællestræk med daghøjskolens.
”Traditionelt har vi haft mange bulderbasse-drenge, som hænger i gardinerne hele tiden. Nu er det mere unge med angst og depression.”
Han understregede, at det er vigtigt at skelne mellem de unge, som bare skal have et venligt og solidt skub for at komme videre, og så de unge med alvorlige problemer.
”Vi kickstarter de unge,” sagde han og fortalte, hvordan ungdomsskolen kombinerer praktiske opgaver og læring. Han beskrev sit job som både skoleleder og arbejdsleder.
”Når vi bager sammen med dem, lærer de, at man kan glemme at komme salt i bollerne, uden at verden bryder sammen, men de husker det til næste gang. Vi prøver at få dem til at stoppe op, mærke efter, hvad de vil, men også stille krav til sig selv. Vi prøver at få fat i urkraften i dem,” forklarede Lars B. Kristensen.
Det personlige møde
I den efterfølgende debat bakkede Noemi Katznelson op om daghøjskolens og ungdomsskolens tilgang til de unge:
”Denne gruppe unge kommer fra folkeskolen med et utroligt dårligt fagligt niveau, men de har også brug for at blive set. Vi lever i en tid, hvor man er meget strukturorienteret, men det er i det konkrete, pædagogiske møde, at de unge vokser. Det er det relationelle, der er afgørende.”
Fire daghøjskole-elever
I samfundsdebatten bliver de 40-45.000 unge uden job eller uddannelse ofte til en abstrakt og ensartet størrelse. Daghøjskoleleder Elise Greve satte ansigter på fire af dem. Læs mere herunder.
Leo
Leo er en ung ordblind fyr med asperger, hjemmeboende, skoletræt, kan ikke lide mennesker, fordi de larmer og stiller svære spørgsmål, så han vil helst være hjemme.
Leo manglede skriftlig dansk eksamen, så han tog alle fire FVU dansk-eksamener, men ikke før han havde fået tilstrækkelig ordblindeundervisning, så han uden hjælp kunne bruge sine kompenserende hjælpemidler,
Leo starter HF til august – han drømmer om en fremtid inden for molekylær biologi
Estelle
Estelle var egentlig i gang med samfundsfag på universitetet på 2. år, men droppede ud da forventningspresset blev for stort og forvandlede sig til angst og depression i en grad, der forhindrede hende i at se sig ud af det.
Estelle er lige blevet færdig som finansøkonom og har landet sit første job ved et revisionsfirma – hun drømmer om at bringe humanioraen ind i finansverden.
Michelle
Michelle blev i starten af 20’erne diagnosticeret med ADHD, angst og PTSD efter en barndom præget af vold, misbrug og mange anbringelser. Et misbrug, hun har overtaget sammen med en følelse af ikke at kunne være alene.
Michelle genopdagede, hvordan man regner i hovedet. Michelle fik tæt støtte af kontaktlærerne til at fastholde sin beslutning om at gå i misbrugsbehandling, samtidig med at hun arbejdede med at tage ansvar og leve med sine diagnoser ved hjælp af værktøjer fra de personligt udviklende fag.
Michelle er fuldstændig clean og er et år fra at færdiggøre sin uddannelse som ernæringsassistent.
AK
AK har som 24-årig aldrig haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men har til gengæld en PhD i depression og stress.
Gennem kreative fag med fokus på såvel faglighed som fællesskab oparbejdede hun fornyet tro på sig selv, andre og fik derned mod til at komme i en kombipraktik. Hvor hun skifter mellem arbejde og skole.
AK er gået fra at møde to timer om ugen på daghøjskolen til nu at have afsluttet sit forløb og være i job med løntilskud.
(AK ønsker at være anonym)
