Indholdsfortegnelse
AOF-skoler har mange års erfaring med en del af de unge, der har behov for forberedende tilbud for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Fælles for dem er, at undervisningen foregår i mindre miljøer og med undervisere, der er specialiserede i forhold til unge med særlige vanskeligheder.
AOF-skoler vil blandt andet være en nyttig mulighed for unge, der har kognitive vanskeligheder i forbindelse med ADHD, autisme, psykiske sygdomme og misbrug.
AOF-skoler har også erfaring med unge med handicap og andre sundhedsproblemer som f.eks. stærk overvægt. De har behov for at opnå motivation, evne til at tilegne sig faglig viden og evne til at indgå i sociale sammenhænge. Disse unge vil ofte ikke være i stand til at påbegynde et FGU-forløb.
Også andre oplysningsforbund har tilbud til unge mellem folkeskole og ungdomsuddannelse eller job.