Indholdsfortegnelse
Om projektet
Projekttitel: Bæredygtig udvikling i Vesthimmerland
Organisation: SFOF
Formål: at afholde en konference i Vesthimmerland, som med udgangspunkt i FN´s 17 verdensmål skulle opsamle og udvikle ideer og viden om etablering af bæredygtigt iværksætteri, identificering af lokale projekter og netværksopbygning
Målgruppe: alle borgere med interesse for bæredygtig udvikling af mindre samfund
Projektperiode: 2021
Kort resume
Konferencen blev afholdt på Vitskøl kloster i maj 2021. En lang række oplægholdere med forskellig baggrund var inviteret: En fremtidsforsker, DGI om landsbyklynger, COOP om crowdfunding, repræsentanter for forskelige virksomheder (Greenway, Lydens By i Struer, Better World Fashion) og repræsentanter for kunstneriske projekter (Grasslands og Projekt Stol, en keramiker og gæstgivergårdejer).
Desuden var der oplæg om kunst som drivkraft af Louise Straarup, specialkonsulent, Statens Kunstfond og endelig oplæg om Bæredygtig business af Steffen Max Høgh. Der blev i løbet af dagen lavet workshops, hvor deltagerne på forskellig måde udvekslede viden og ideer. Resultatet var en virkelig succesrig dag, som folk gik fra meget inspireret. Der har som resultat af konferencen været dialog og kontakt på kryds og tværs mellem flere deltagere fra konferencen.
Erfaringer
Det er en fordel, hvis projektet er godt lokalt forankret. Der er lokalt mange mindre foreninger etc. som det kan være svært at få kontakt til og få motiveret. Desuden bliver resultaterne bedre udført, når lokale kræfter kan samle dem op og efterfølgende deltage i den dialog, som opstår. Planlægning af efterfølgende forløb skal besluttes inden start. Det har været vanskeligt at samle op på efterfølgende resultater, da folk går videre med egne projekter, og ikke nødvendigvis involverede SFOF
Gode råd
Stik en finger i jorden og undersøg hvilke interessenter der er, og om de har planer, som kan inddrages. Sørg derudover for, at aftaler med samarbejdspartnere er meget klare. Både for selve forløbet, og også en afstemning af forventninger til det, der foregår bagefter. Hav en plan for kommunikationskanaler og hvordan de skal benyttes. Og sidst men ikke mindst overvej rollefordelingen mellem borgere og erhvervsinteresser.