Indholdsfortegnelse
Om projektet
Projekttitel: Brugerstyret covid-19 senfølgeforløb
Organisation: Kursustrappen
Formål: At udvikle et mestringsforløb, hvor covid-19 svært senfølgeramte borgere fik redskaber og indsigter til at håndtere de ændrede livsvilkår, sygdommen og dens følger har givet dem
Målgruppe: Folk senfølger efter covid-19
Projektperiode: 2022
Kort resume
Projektet havde til formål at udvikle et mestringsforløb, hvor covid-19 svært senfølgeramte borgere fik redskaber og indsigter til at håndtere de ændrede livsvilkår, sygdommen og dens følger har givet dem. Det lykkedes Kursustrappen med, og afviklede henover foråret 2022 et pilotforløb over 8 mødegange samt en opfølgning to måneder senere. Deltagerne på forløbet var meget begejstrede for at deltage. Kursustrappen rekrutterede via facebookgruppe for senfølgeramte og udvalgte af de interessede en gruppe på 10 deltagere, som fik lov at starte på forløbet. Højdepunktet for deltagerne var reelt at møde ligesindede, som de kunne dele viden og erfaringer med. De 8 undervisningsgange fulgte en fast struktur på 2 timer med mindfulness, fagligt oplæg, dialog og afslutning med mindfulness igen.
Erfaringer
Kursustrappen har fået yderligere fokus på, hvordan man pædagogisk/didaktisk tilrettelægger forløb for mennesker med reduceret kapacitet. De har også fået indblik i, hvor meget mødet med ligesindede betyder i denne sammenhæng. I starten var underviserne meget fokuserede på det faglige oplæg, men i den løbende evaluering med deltagerne, erkendte de, at der skulle afsættes mere tid og plads til erfaringsdeling og samtaler i fællesskabet. Det tilpassede Kursustrappen herefter mødegangene med.
Gode råd
der skal tænkes godt over tilrettelæggelsen - tid på dagen, fysiske rammer med fx. fleksibel mulighed for at sidde/ligge/stå, samt at det er en sårbar gruppe, hvor accepten af sygdommens indgriben og betydning for fremtiden for nogen kan være langt væk og svær at rumme.