Folkeoplysende væredygtighed for verdensmål
LOF

Folkeoplysende væredygtighed for verdensmål

Redaktionel dato: 20. januar 2021

Om projektet

Projekttitel: Folkeoplysende væredygtighed for verdensmål

Organisation: LOF

Formål: At udvikle aftenskolen til at deltage i større samfundsmæssige indsatser som FN's Verdensmål.

Målgruppe: Borgere med interesse for bæredygtig udvikling, og udvalgte LOF-skoler som inspireres til nye indsatser, partnerskaber og nye målgrupper. 

Projektperiode: 2019-2021

Kort resume

Projektet har afprøvet metoder til at indlede dialog med kommuner om samskabelsesindsatser for brede målgrupper inden for bæredygtighed i forhold til fx. klima og miljø.

Projektet har skabt et konkret inspirationskatalog til dialog med kommuner og andre samarbejdspartnere i forhold til at synligøre eksempler på tiltag, som en aftenskole kan medvirke til at inddrage borgere i - i forhold til bæredygtighed. Heri indgår et eksempel på en strategi og materiale til markedsføring af temadage.

Der er en hjemmeside under udarbejdelse i forhold til at skabe en platform for undervisningsmateriale, inspirationsartikler, markedsføringsmateriale/skabeloner og link.

Grundet Coronasituationen har det ikke været muligt at gennemføre forløb i samarbejde med kommuner. LOF har i stedet arrangeret to inspirationsarrangementer i Nordjylland og på Fyn. Endelig afsluttede projektet med et borger-arrangement i Kornets Hus i Hjørring. Her var det primære sigte at afprøve en partnerskabsmodel, involverende mødeform og det nye dialog-kort. 

Erfaringer 

Indsatsen har sat en retning for LOF's medvirken til oplysning og dialog i relation til den større samfundsmæssige dagsorden i forhold til Verdensmål for bæredygtighed.
LOF har opnået mere erfaring med at tilrettelægge bæredygtige aktiviteter med nye typer samarbejdspartnere; såsom en havn, et forskningscenter og et videns- og oplevelsescenter. 

Gode Råd

1. Når større indsatser skal udfoldes bredt i en organisation, så er det kraftfuldt at afholde temamøder/konferencer, hvor en stor del af organisationen medvirker.


2. Inspirations- og dialog-materiale er en stor hjælp til kontakt med samarbejdspartnere.


3. Tæt sparring og konsulenthjælp til udvalgte skoler til igangsætning af lokale aktiviteter. 


4. Lokale samarbejdspartnere med stor berøringsflade er centrale for gennemførsel af lokale tiltag

Se inspirationskataloget om bæredygtighed i aftenskolen