Fællesskaber gennem amatørmusik - Salon Køge Spiller Igen
Køge Musikaftenskole

Fællesskaber gennem amatørmusik - Salon Køge Spiller Igen

Redaktionel dato: 9. marts 2023

Om projektet

Projekttitel: Fællesskaber gennem amatørmusik - Salon Køge Spiller Igen

Organisation: Køge Musikaftenskole

Formål: At skabe rammer og mødesteder for alle som spiller og synger med relation til Køge Kommune.

Målgruppe: Folk der spiller/ er interesseret i musik i Køge Kommune

Projektperiode: 2022

Kort resume

Salon Køge Spiller Igen er et månedligt arrangement, hvor 4 lokale acts spiller foran et nysgerrigt publikum. Der er indlagt 2 samtaler mellem de optrædende og publicum. Under de samtaler blev forskellige emner såsom musik, inspiration, fællesskab, hvorfor de spiller drøftet.

Salonerne har haft som grundidé at flytte rundt i kommunen, så det IKKE foregår på de etablerede spillesteder i centrum af byen - men der hvor folk bor.

Der er blevet afholdt 8 stk. Salon Køge Spiller Igen - altid første torsdag i måneden -, hvor der hver gang har været 4 amatøracts med tilknytning til Køge. Hver Salon er flyttet til et nyt venue i kommunen som ikke nødvendigvis har været specielt velegnet til koncerter - bl.a. forsamlingshuse, et gammelt vandværk, cafeteriaer, et drivhus på en planteskole, foyeren til en sportshal osv

Erfaringer

Det vigtigste er at det er blevet tydeligt, at der faktisk er mange som gerne vil deltage i musik - både som spillende og syngende, men også som amatører. Det handler om historiefortælling og en tydelig ramme - altså noget som ikke umiddelbart har noget med musikken at gøre. Lyder måske underligt, men det er fællesskabet og ikke musikken som bærer Salon'erne. Musikken er ikke "nok"

Gode råd

Det har været en styrke, at der kun var én person som startede det op. Konceptet har været stramt og i udgangspunktet lidt ufleksibelt - men fordi der ikke er blevet klippet hæle og hugget tæer, så har det været nemt for alle at forholde sig til hvad der skulle ske. For eksempel var der er altid 4 acts, koncerten startede altid kl. 19 sharp osv. Lad den som har idéen løbe med den og lad der gå tid før der skal evalueres.