Ung Vækst
AOF Silkeborg-Viborg Aftenskole

Ung Vækst

Redaktionel dato: 26. oktober 2020

Om projektet

Projekttitel: Ung Vækst

Organisation: AOF Silkeborg - Viborg Aftenskole

Formål: At udvikle kompetencerne hos unge med iværksætter-drømme

Målgruppe: Unge

Projektperiode: 2018-2019

Kort resume

AOF Silkeborg og Viborg Aftenskoles ambition og plan med forløbet var, at der skulle afholdes en ugentlig undervisningsaften med workshop, og at der en gang om måneden skulle afholdes foredrag med ekstern oplægsholder. Dette lykkedes ikke i første halvår, da de havde svært ved at rekruttere interesserede unge nok, men i andet halvår lykkedes det!

Den nye projektleder efter sommerferien fik via sit netværk og opsøgende arbejde kontakt til mange unge, der går med en drøm om at blive iværksætter. De blev engagerede i projektet og mødtes en gang om ugen, og der blev afholdt spændende og relevante foredrag, som de unge selv var involverede i at udvælge.

Målet på organisationsniveau var, at AOF Silkeborg og Viborg Aftenskole i aftenskoleregi udviklede et nyt koncept og nåede nye målgrupper. Projektet har tilføjet folkeoplysningen nye dimensioner og nye måder at rekruttere deltagere på.

Projektforløb gjorde en forskel for en gruppe unge mennesker, som ikke tidligere har haft et sted at gå hen med deres idéer og drømme, blev aktiveret og fik nye muligheder i et fællesskab af ligestillede og det gjorde at flere blev motiveret til at starte op selv og fik nyttige redskaber med på vejen. De unge fik desuden forbindelse til Erhverv Silkeborg med mulighed for at få tilknyttet en mentor.

Erfaringer

Projektet har vist at det er muligt at samle unge, hvis der forefindes de rigtige betingelser. Bl.a. har der været et stort fremmøde når der har været oplæg af lokale unge iværksættere. Det har også vist at det er en svær opgave at have et stabilt fremmøde blandt de unge, da de ofte har mange forskellige interesser og projekter i deres liv.

Gode Råd

Det personlige engagement hos underviseren er i højsædet når man arbejder med unge, og evnen til at ”gøre sig relevant” ind i de unges hverdagsliv er afgørende for succes. 

Ideen bag projektet er højaktuelt og relevant for målgruppen af unge. Det anbefales derfor, at der arbejdes på, at tilbuddet om denne type aktiviteter fortsat vil blive udbudt og udviklet sammen med unge.